Gå til indhold
DEKRA Bilsyns nye synshal i Haderslev

Pressemeddelelse -

DEKRA Bilsyn samler kræfterne i Haderslev og overtager lokal synshal

DEKRA Bilsyn styrker nu sin tilstedeværelse i Haderslev ved at overtage Bilsyn Haderslev på Christian X’s Vej. Overtagelsen er en del af virksomhedens fortsatte vækst i 2026 og sker med fokus på at samle aktiviteterne og skabe en endnu bedre kundeoplevelse lokalt.

Fra den 20. april bliver synshallen en del af DEKRA Bilsyn. I samme forbindelse samles alle DEKRAs aktiviteter i byen på én adresse, hvilket betyder, at den nuværende synshal på Norgesvej lukker den 17. april.

”Når vi samler vores aktiviteter i Haderslev, gør vi det for at stå endnu stærkere lokalt og for at kunne tilbyde kunderne en mere smidig og effektiv oplevelse. Med alle kræfter samlet på én adresse kan vi sikre høj service og minimere ventetiden,” siger Mikael Morell, administrerende direktør i DEKRA Bilsyn.

Kendte ansigter fortsætter

Synshallen i Haderslev ejes i dag af Kenni Jensen, som fortsætter i den daglige drift sammen med Jack Vildbæk efter overtagelsen. Det betyder, at kunderne fortsat vil møde de samme velkendte ansigter og den samme lokale service, som de er vant til.

For kunderne vil overgangen derfor være gnidningsfri. Ud over et nyt navn og visuel identitet vil hverdagen i høj grad være den samme – med fokus på kvalitet, tryghed og god kundeservice.

Styrket lokal tilstedeværelse

Overtagelsen i Haderslev er en del af en større udvidelse, hvor DEKRA Bilsyn overtager flere synshaller på tværs af landet. Strategien er at bygge videre på stærke, lokale forretninger med dygtige medarbejdere og høj kundetillid.

Med samlingen i Haderslev får kunderne én samlet destination med øget kapacitet, bedre fleksibilitet og kortere ventetid.

Fakta:

Overtagelse: 20. april 2026

Adresse: Christian X’s Vej, Haderslev

Nuværende synshal på Norgesvej lukker: 17. april 2026

Alle medarbejdere samles på én lokation

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt