Gå til indhold

Pressemeddelelse -

DEKRA’s nye Partnerportal skal lette hverdagen for transportvirksomheder

DEKRA har netop lanceret en ny online Partnerportal, der skal give vognmænd og transportvirksomheder et markant bedre greb om administrationen af chauffører og deres uddannelsesaktiviteter. Målet er mindre papirarbejde og mere tid til at drive forretningen.

Den nye portal samler alt det praktiske ét sted, så virksomhederne får et simpelt værktøj, der både skaber overblik og gør planlægningen lettere og mere forudsigelig.

Med partnerportalen kan virksomheder blandt andet:

  • Få et visuelt overblik over hvornår chaufførerne certifikater udløber
  • Se ledige kurser, der passer til chaufførernes udløb – og vælge foretrukne kursus
  • Oprette chauffører og registrere certifikat-udløb
  • Give chauffører adgang til selv at validere deres data
  • Oprette brugere og afdelinger med adgang kun til relevant data

”Vi ved, at vognmænd i dag bruger unødvendig meget tid på at holde styr på certifikater og kursusaktiviteter. Med partnerportalen sætter vi en ny standard ved at samle det hele ét sted. Det betyder, at vores partnere kan planlægge smartere, reagere hurtigere og spare tid i en travl hverdag. Vi administrerer allerede uddannelsesaktiviteterne for tæt på 10.000 chauffører, men der plads til mange flere.” siger Troels Lund, kommerciel direktør i DEKRA Danmark.

Partnerportalen er en ny service, der tilbydes til DEKRA’s partnerkunder. Den er udviklet til at give bedre kontrol, færre administrative byrder og et klart overblik over chaufførdata – uanset virksomhedens størrelse. Partnerportalen tilgås med MitID, som sikrer den højeste grad af persondatabeskyttelse, samtidig med at det er nemt for brugerne.

En Partneraftale med DEKRA giver udover den nye Partnerportal også gratis hjælp til at påminde om udløb, tilmelding af chauffører på kursus, søgning af løntabsgodtgørelse og kompetencefondsmidler samt hjælp til rekruttering af nye chauffører. Servicen er gratis for DEKRA’s kunder.

Virksomheder, der ønsker at høre mere om DEKRA’s Partneraftale, kan læse mere her: LINK eller kontakte DEKRA’s Partnerteam på:
+45 50 96 17 86.

Kategorier


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt