Gå til indhold
​”Det er fedt at være ung buschauffør”

Pressemeddelelse -

​”Det er fedt at være ung buschauffør”

22-årige Katarina Hybenfryd drømte om at blive pædagog, men nu har hun valgt at gå en helt anden vej. I dag er hun nemlig godt i gang med at uddanne sig til faglært buschauffør hos DEKRA Erhvervsskole i Vejen. En uddannelse, der passer hende rigtig godt.

Hørte om uddannelsen ved et tilfælde

Katarina gik på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (FGU) i Varde, hvor hun sammen med en gruppe andre elever var på besøg hos DEKRA Erhvervsskole i Vejen. Her blev hun for første gang præsenteret for uddannelsen til faglært buschauffør og fik lov til selv at prøve at køre en bus. Efter besøget var hun ikke i tvivl om, at hun ville starte på uddannelsen.

”Jeg har altid drømt om at blive pædagog, men jeg er ordblind, så jeg har ikke turde tage en gymnasial uddannelse. Da jeg hørte oplægget om uddannelsen til faglært buschauffør tænkte jeg, at her var der en uddannelse, som jeg godt kunne tage, selvom jeg var ordblind. Og da jeg senere på dagen prøvede at køre bussen og fik at vide, at jeg var rigtig god til det, så var jeg ikke længere i tvivl om, at jeg ville give det en chance,” fortæller Katarina.

Startede uden B kørekort

Da Katarina startede på uddannelsen havde hun intet kørekort, men det skulle ikke stoppe hende.

”Jeg startede med at tage B kørekort på skolen, og lige da det var bestået, startede jeg op på buskørekortet. Det var lidt vildt at gå fra aldrig at have kørt en bil til at køre en bus på få måneder, men det var fedt,” fortæller Katarina.

Katarina er i dag i gang med hovedforløbet på uddannelsen, hvor hun er lærling hos Herning Turist. Her kører hun X Busser og regionalbusser i Region Midtjylland. Selvom jobbet til tider kan være stressende på grund af tidsplanerne, er Katarina rigtig glad for det.

”Det er fedt at få lov til at køre sådan et stort køretøj, og de fleste passagerer er søde og rare. Jeg får tit at vide af mine passagerer, at jeg kører rigtig godt, og at det er dejligt, at jeg overholder tidsplanen. Det gør mig så glad,” fortæller Katarina.

Stor opbakning under forløbet

Hos DEKRA Erhvervsskole har de et stort fokus på at hjælpe hver enkelt elev godt igennem uddannelsen, hvilket Katarina også har kunne mærke.

”Jeg kan rigtig godt lide at gå på skolen, og jeg glæder mig faktisk til, at jeg skal afsted igen. Der er plads til alle på skolen, og underviserne er gode til at hjælpe en. De hjalp mig også med at formidle kontakten til Herning Turist, fordi de var sikre på, at det vil være det helt rigtige sted for mig,” fortæller Katarina.

Flere unge i branchen

Katarina er én af de få unge, der har valgt at tage uddannelsen til faglært buschauffør, og hun håber, at der i fremtiden er flere unge, der har mod på at tage uddannelsen.

”Jeg vil helt klart anbefale uddannelsen til andre unge. Hvis man ikke lige ved, hvad man skal, så synes jeg helt sikkert, at man skal prøve at give uddannelsen en chance. Det kunne være fedt, hvis der kom nogle flere unge ind i branchen,” siger Katarina.

Katarina har kun modtaget positiv respons på sin unge alder, men hun kan godt mærke, at folk ofte kigger en ekstra gang, når de ser, at det er en ung kvinde, der sidder bag rattet.

”Det er fedt at være ung chauffør, og det er sjovt at se folks reaktion, når de ser mig komme kørende. Det er for eksempel sjovt at køre forbi en ældre herre og se, hvordan han reagerer, når han ser, at det er en ung kvinde, der kører bussen. Så kigger han ofte lige en ekstra gang,” fortæller Katarina.

DEKRA Erhvervsskole i Vejen starter nye hold op to gange årligt, og den næste holdstart er til august. 

Related links

Emner

Tags

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Pressekontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30

Om DEKRA

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA i Danmark
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Danmark