Gå til indhold
Anngrethe Madsen
Anngrethe Madsen

Pressemeddelelse -

En krop ”smækfyldt med gigt” skal ikke afholde Anngrethe fra et nyt og spændende arbejdsliv

Markant flere kvinder tager buskørekort hos DEKRA, tiltrukket af friheden på landevejen, kontakten til mennesker og et mindre fysisk belastende job. Anngrethe Madsen er en af dem.

Gigt skal ikke holde fleksjobber Anngrethe Madsen fra et spændende arbejdsliv, så hun har taget buskørekort hos DEKRA og begyndte 1. marts i et nyt job som buschauffør, hun selv har fundet.

”Jeg er fleksjobber og smækfyldt med gigt i kroppen, men jeg er ikke bange for store biler, og i bustransport stiger folk selv ud og ind. Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre, og samtidig nyder jeg friheden i chaufførjobbet. Så nu glæder jeg mig til en ny spændende tid i mit arbejdsliv,” siger Anngrethe.

30 procent flere kvinder

Hun er en af en voksende skare af kvinder, der i disse år tager kørekort til bus.

Det kan mærkes hos DEKRA, hvor andelen af kvinder, der tager buskørekort, er steget med 30 procent. Fra 149 i 2016 til 243 i 2017.

”Både inden for bustrafik og andre typer af personbefordring er der stigende efterspørgsel på chauffører, og det er en spændende udvikling, at flere kvinder går denne vej i deres chaufførkarriere. Den tendens skal vi fastholde og forstærke til glæde for branchen og kunderne - tendensen at fleksjobbere som Anngrethe og andre kvinder, ser busbranchen som en spændende mulighed,” siger Peter Laursen, koncerndirektør i DEKRA.

Tålmodige lærere

Anngrethe Madsen har også stort kørekort til lastbil, og inden skiftet til jobbet som buschauffør har hun i seks år kørt varevogn med mad til hjemmeboende ældre.

Det var dog for hårdt for kroppen, men hos DEKRA mødte hun lærere, der hjalp hende igennem et uddannelsesforløb, der åbner nye muligheder.

”De kæmpede en brav kamp og bankede selvtillid ind i mig med stor tålmodighed. Jeg er dem dybt taknemmelig for, at jeg nu sidder med et kørekort og en mulighed for en fremtid,” siger Anngrethe.

Emner

Kategorier


Om DEKRA

DEKRA har været en anerkendt aktør inden for sikkerhed i mere end 90 år. Virksomheden blev grundlagt i 1925 i Berlin, og er i dag en af førende eksperter. I 2016 genererede DEKRA et salg på i alt ca. 2,9 mia. og beskæftiger i dag mere end 39.000 mennesker i mere end 50 lande.

Sammen med kompetente og kvalificerede partnere arbejder DEKRA mod sikkerhed på vejen, på arbejde og i hjemmet. Produkter og services spænder fra køretøjsinspektion og ekspertvurderinger til reklamationskrav, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer samt uddannelse og rekruttering.

Visionen for virksomhedens 100 års fødselsdag i 2025 er, at DEKRA vil være en Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har vi stor fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej. Vi tror på, at uddannelse er lig arbejde og har gennem mod, innovation og forandring hjulpet mange tusinde ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Med omkring 300 medarbejdere og ambassadører skaber vi dagligt værdi for vores kunder, kursister og borgere. Vi garanterer en høj service og agerer professionelt ud fra regler, normer og gensidig respekt. Som virksomhed prioriterer vi et inspirerende og dynamisk miljø, med et twist af humor.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30

Relateret materiale

Kvinder kører lastbil, arkivfoto.

Flere kvinder tager lastbilkørekort

25 procent flere kvinder tog i 2017 kørekort hos DEKRA Danmark som hvert år uddanner op mod 40.000 chauffører. Kvinder udgør en uudnyttet ressource i forhold til at reducere chaufførmangelen i Danmark.

Om DEKRA

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA i Danmark

Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Danmark