Pressemeddelelse -
Málagas byfest i august
I august afholdes Málagas årlige byfest, og her kan man opleve både god stemning, musik og traditioner. Den afholdes mellem den 15. og 22. august 2015 og byder på aktiviteter for enhver smag.
Byfesten blev oprindeligt afholdt for at mindes Málagas indlemmelse i kongeriget Castilla under de katolske monarker i 1487. Der er især to begivenheder, man ikke må gå glip af til denne byfest. Den første er åbningen på den første dag, hvor et væld af fyrværkeri oplyser himlen over byen. Den anden er den såkaldte "Romería" (pilgrimsfærd), hvor Málagas skytshelgeninde bliver hyldet med blomster, og ryttere og vogne kører fra byfestens midte til Santuario de la Victoria (Victorias kapel) (hjemstedet for skytshelgeninden).
Det helt særlige ved Málagas byfest er, at der er to byfester i én. De to er forskellige, men tilsammen byder de på noget for alle aldre. Om dagen afholdes byfesten "Feria del Centro", hvor man kan drikke god vin, spise lækre tapas og høre musik i den gamle bydels gader. Om aftenen afholdes byfesten "Real de la Feria", der dog også byder på aktiviteter om dagen. Den afholdes på festområdet, hvor man kan opleve liveunderholdning og forskellige attraktioner.
Alt dette gør Málagas byfest til en af de vigtigste begivenheder i Spaniens sommerprogram, der hvert år samler ca. fem millioner mennesker. Sidst års byfest bød på over 200 gratis arrangementer for alle aldre fordelt på 200 timers sjov og underholdning.
Byens offentlige transportsystem kører ikke normalt i denne uge, for der indsættes særlige busruter, der kører til byfesten fra forskellige steder i byen. Derfor kan man som besøgende nemt kombinere et besøg til byfesten med kulturelle oplevelser, som for eksempel Málagas mange historiske monumenter, museer og teatre.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- storbyferie
Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark hører under statsadministrationen TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består d.d. af i alt 32 afdelinger fordelt på 25 lande.