Pressemeddelelse -
Paradores sikrer Ecostars-certificering af alle sine hoteller som et led i bæredygtighedsindsatsen
Hotelkædens bæredygtige initiativer anerkendes med Ecostars-certificeringen, som bekræfter deres engagement i at bevare kulturarv og natur gennem ansvarlig turisme og lokal udvikling. Paradores har iværksat et omfattende bæredygtighedsprogram, der fokuserer på at reducere miljøaftryk og fremme ansvarlige driftsmetoder.
Paradores har nu opnået Ecostars-certificering i alle sine åbne hoteller. Ecostars, Europas førende certificeringsorgan for bæredygtighed i hotelbranchen, fremhæver Paradores’ indsats for at forene bevaring af kulturarv med ansvarlig turisme og støtte til lokalområder.
Som en del af sin Bæredygtighedsplan gennemfører Paradores en række initiativer, der reducerer miljøbelastningen og sikrer ansvarlig drift. Indsatserne omfatter energieffektivisering, affaldsreduktion og anvendelse af bæredygtige ressourcer i overensstemmelse med Ecostars’ standarder. Certificeringen styrker Paradores’ rolle som frontløber inden for bæredygtig turisme og møder rejsendes stigende efterspørgsel efter miljøvenlige rejseoplevelser.
Med sine hoteller placeret i slotte, klostre og historiske bygninger tilbyder Paradores en unik oplevelse, hvor historie og kultur smelter sammen. Dette koncept bevarer Spaniens kulturelle arv og skaber samtidig økonomisk udvikling i mindre lokalsamfund og landområder.
Paradores arbejder målrettet for ægte bæredygtig turisme og sætter en ære i at beskytte kulturarven og sikre, at indsatsen kommer både nutidige og fremtidige generationer til gode, udtaler formanden Raquel Sánchez. Paradores bidrager samtidig til stabil beskæftigelse og understøtter lokal økonomi gennem kvalitetsjobs og vækst i de områder, hvor kæden driver sine hoteller.
Om Ecostars
Ecostars er en global certificering for bæredygtige hoteller, der vurderer og anerkender miljøvenlige praksisser. Organisationen er Spaniens førende og verdens tredje mest anerkendte certificeringssystem med standarder godkendt af Global Sustainable Tourism Council (GSTC), Travalyst og La Organización Mundial del Turismo (UNWTO).
Om Paradores de Turismo
Paradores er en statsejet hotelkæde med rødder tilbage til 1928. Kæden driver i dag 97 hoteller i Spanien samt en franchise i Portugal, alle placeret i historiske bygninger eller naturskønne omgivelser. Paradores arbejder for at bevare kulturarven, fremme ansvarlig turisme og styrke den lokale økonomi gennem unikke gæsteoplevelser med fokus på bæredygtighed og kvalitet.

Related links
Emner
- Turisme
Kategorier
- gastronomi
- spanien
- rejsebranchen
- bæredygtighed
Det Spanske Turistbureau i Danmark er en del af den statslige institution TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består i øjeblikket af i alt 33 afdelinger, som er fordelt på 25 lande. Dets primære opgave er at fremme Spanien som en turistdestination gennem professionel markedsføring, med særligt fokus på samarbejde med den danske rejsebranche.