Gå til indhold

Pressemeddelelse -

​Blå Planet zoomer ind på plastikforurening

Der er nu så meget plastik i verdens have, at det dækker et areal svarende til hele Afrika. Det er alt fra engangslightere og plasticposer til bildæk og mikroskopiske plastikstykker, der er for små til at se med det blotte øje. 

For at sætte fokus på den stigende trussel fra plastik i havmiljøet har Den Blå Planet indgået et samarbejde med miljøorganisationen Plastic Change.

”Som Nordeuropas største akvarium er det naturligt for os at interessere os bredt for naturbevarelse i verdens have, floder og søer. Vi håber, vores samarbejde med Plastic Change kan være med til at sætte fokus på et stigende problem i verdens have og gøre en forskel for livet i vand, som vi alle er afhængige af,” siger Kai Frydendahl, vicedirektør på Den Blå Planet.

Ekspedition til Bermuda

Plastic Change tager i april 2015 på ekspedition til "plastik-øen" ved Bermuda. Det er ikke en ø i traditionel forstand, som man kan gå på, men en enorm samling af plastik i forskellig størrelse og dybde, der er drevet sammen på grund af de dominerende havstrømme.

”Aftalen med Den Blå Planet kommer miljøet til gode. Vi sikrer at rigtig mange besøgende og skolebørn får indsigt i den store belastning plastik udgør i miljøet, og så er chancerne for at politikerne og industrien tager problemet seriøst også langt større. Hvis vi ikke gør noget nu, så vil der om ti år være et ton plastik i havet for hver tre tons fisk,” Henrik Beha Pedersen, der er miljøbiolog og stifter af Plastic Change.

Man kan løbende følge Plastic Changes ekspedition via Den Blå Planets hjemmeside, på Facebook og i nyhedsbreve mm.

I skolernes efterårsferie har Den Blå Planet desuden planlagt en børneteaterforestilling i en ti meter lang kunstig hval om de store plastik-øers betydning for havets dyreliv og for hele vores økosystem.

Related links

Emner


Den Blå Planet, Danmark Akvarium er Nordeuropas største akvarium og en af de fem mest besøgte turistattraktioner i Danmark.

Den Blå Planet tilbyder et unikt oplevelsesprodukt, hvor underholdning, fascination og viden kombineres i spektakulære rammer.

Smuk arkitektur, forskning og formidling, den nyeste akvarieteknik og dyrearter fra hele verden skaber overraskende og minderige oplevelser, der får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv.

Relateret materiale

  • 10 millioner tons plastik ender hvert år i verdenshavene, og hvis vi ikke stopper udviklingen, vil der i 2050 være mere plastik end fisk i verdenshavene. Ny udstilling på Den Blå Planets sætter fokus på problemet.

    Et hav af plastik på Den Blå Planet

    ​Vidste du, at 10 millioner tons plastik hvert år ender i verdenshavene? At der i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdenshavene? Og at plastikaffald flyder rundt i havene i en gigantisk plastiksuppe på størrelse med Afrika? Ny udstilling på Den Blå Planet sætter fokus på problemet.

  • A (plastic) change would do you good

    A (plastic) change would do you good

    Blæksprutter, sildestimer og andre havdyr trues i stigende grad af plastikforurening i verdens have. På Havets Dag, mandag den 8. juni, sætter Den Blå Planet fokus på det 100 procent menneskabte problem og inviterer til foredrag med Henrik Beha Pedersen fra miljøorganisationen Plastic Change, der arbejder på at kortlægge problemet.