Gå til indhold
Familien Field blev overrasket af Den Blå Planet, Danmarks Akvariums direktør, Jon Diderichsen.
Familien Field blev overrasket af Den Blå Planet, Danmarks Akvariums direktør, Jon Diderichsen.

Pressemeddelelse -

Efter corona og energikrise: Den Blå Planet runder 6 millioner besøgende

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, fejrer en bemærkelsesværdig milepæl, da akvariet i går eftermiddags d. 25. juli bød gæst nummer 6 million velkommen gennem dørene.

Direktør Jon Diderichsen stod klar ved indgangen for at overraske gæst nr. 6 million med en gave og årskort til hele familien. Det var familien Field fra Ringsted, der var så heldige at gå gennem indgangen som nummer 6.000.000, 6.000.001, 6.000.002 og 6.000.003. Jamie og Jake på henholdsvis 5 og 6 år fik store øjne, da der ventede en blæksprutte på størrelse med dem selv som gave.

Den store milepæl er en påmindelse om den støtte, som akvariet har modtaget fra lokale og internationale besøgende siden åbningen i 2013.

"I dag er en speciel dag for os alle her på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium. Vi er meget taknemmelige for at have haft 6 millioner besøgende. Det svarer jo til, at hver eneste dansker har lagt turen forbi for at besøge os og vores mere end 16.500 dyr," udtaler direktør Jon Diderichsen.

At Den Blå Planet i dag trækker fulde huse i sommermånederne og kan sætte hak ved endnu en milepæl er bestemt ikke en selvfølge. Under coronapandemien og den efterfølgende energikrise var akvariet alvorligt lukningstruet og kæmpede af økonomiske årsager med at holde snuden oven vande.

"Gæsterne har vist os, at de værdsætter et sted som Den Blå Planet, og vi er taknemmelige for alt den støtte, vi har modtaget. Kun takket være den overvældende hjælp kan vi i dag fortsat formidle viden om vandets forunderlige liv," fortsætter Jon Diderichsen.

Udover at være hjem for omkring 16.500 dyr fordelt på 704 forskellige arter arbejder Den Blå Planet for at fremme forståelse og fascination for livet under havets overflade for at bidrage til at bevare naturen.

Fakta om Den Blå Planet:

  • Åbnet 21. marts 2013
  • 6.000.000 besøgende
  • 7.000.000 liter vand i akvarierne
  • 16.629 dyr fordelt på 704 arter

Emner

Kategorier


Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.
Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Kontakt

Stine Bomholt-Hansen

Stine Bomholt-Hansen

Presseansvarlig +45 24 29 75 45

Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv

Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Denmark