Gå til indhold
Børn foran den store Oceantank, hvor valgmødet afholdes søndag d. 30. oktober 2022
Børn foran den store Oceantank, hvor valgmødet afholdes søndag d. 30. oktober 2022

Pressemeddelelse -

Valgmøde på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

I anledning af det forestående folketingsvalg, inviterer Den Blå Planet, Danmarks Akvarium til valgkampens smukkeste, sjoveste og mest interessante valgmøde søndag den 30. oktober kl. 18:00 - dagen før dagen før dagen.

Det mest presserende tema er selvfølgelig de stigende elpriser og inflationen – hvordan overlever vi energikrisen? Men hvad med alle de andre kriser og problemer i Danmark? Kom og hør hvad de skarpe folketingskandidater byder ind med, så du bliver helt klar til at sætte dit X på tirsdag.

Dato: Søndag den 30. oktober kl. 18.00

Lokation: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup '

foran den store flotte Oceantank med rokker og hammerhajer i baggrunden

Vært: Jon Diderichsen, CEO, Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

Moderator: Henrik Qvortrup, journalist og tidl. chefredaktør for Ekstra Bladet

Folketingskandidater i panelet:

  • Jan E Jørgensen, V
  • Peter Hummelgaard, S
  • Niels Peder Ravn, NB
  • Lisbeth Bech-Nielsen, SF
  • Laura Lindahl, K
  • René Christensen, DF
  • Samira Nawa, RV
  • Peter Skaarup, DD

Debatten:

Debatten kommer til at foregå i bedste Debatten-stil med løbende indskiftning af kandidater og indspark fra John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd, Christian Fuhlendorff, standupkomiker og ambassadør for Den Blå Planet og Jon Diderichsen, adm. direktør, Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

Aftenens program:

18:00 Kort velkomst v/Jon Diderichsen, adm. dir. Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
18:05 Opvarmning v/standupkomiker Christian Fuhlendorff
18:20 Valgdebat
19:30 Spørgsmål fra salen
20:00 Tak for i aften

Der er fri adgang efter først til mølle-princippet, og billetter til valgmødet kan bestilles her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.
Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Kontakt

Stine Bomholt-Hansen

Stine Bomholt-Hansen

Presseansvarlig +45 24 29 75 45

Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv

Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Denmark