Gå til indhold
I vinterferien, fra lørdag den 12. til den 28. februar, slår Den Blå Planet dørene op for masser af spændende underholdning og sjove aktiviteter, som fx "Behind the Scenes" ture. Som noget nyt holder akvariet aftenåbent hver dag i vinterferien.
I vinterferien, fra lørdag den 12. til den 28. februar, slår Den Blå Planet dørene op for masser af spændende underholdning og sjove aktiviteter, som fx "Behind the Scenes" ture. Som noget nyt holder akvariet aftenåbent hver dag i vinterferien.

Pressemeddelelse -

Vinterferietid er akvarietid

Vinterferien står for døren og Den Blå Planet, Danmarks Akvarium slår dørene op til et væld af spændende oplevelser, underholdning og masser af sjove aktiviteter for hele familien. Blandt de nye tiltag er blandt andet aftenåbent hver dag og guidede ”Behind the Scenes” ture. Det hele sker fra lørdag den 12. februar til og med mandag den 28. februar. 

Efter et hårdt 2021, hvor Den Blå Planet med masser af opbakning fra danskerne og nogle ansvarlige politikere, der heldigvis reddede Danmarks nationalakvarium på målstregen, glæder Den Blå Planet sig til at byde masser af glade gæster i alle aldre velkommen til vinterferie i Nordens største akvarieunivers med hav- og vandmiljøer fra hele verden.

Som noget nyt har vi valgt at holde åbent hver dag til kl. 21:00. Dels for at vores gæster kan vælge at lægge deres besøg hen over hele dagen, og dels fordi vi gerne vil vise vores gæster hvor flot og stille, der er herude om aftenen, når der er mørkt uden for,” siger Jon Diderichsen, administrerende direktør på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

De længere åbningstider har givet Den Blå Planet mulighed for at gøre noget, man aldrig har gjort før.

Hver aften kl. 18:00 åbner vi dørene til en ellers helt lukket og hemmelig del af akvariet. På turen ”Behind the Scenes på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium” guider vores passionerede formidlerede gæsterne gennem den store kælder og de mange teknikrum med den store maskinpark, der holder alle vores tanke, akvarier og naturmiljøer kørende. På turen underholder formidlerne med sjove historier og anekdoter, og man kan også opleve vores helt eget koralopdræt og mange andre spændende ting,” fortæller Jon Diderichsen.

Hver aften kl. 18:30 er der også en guidet tur om særudstillingen ”Havet for Længe siden”, hvor akvariets dygtige formidlere fortæller om havets spændende historie, og gæsterne kommer helt tæt på nogle af fortidens mest spektakulære havdyr. Udstillingen indeholder nemlig helt unikke modeller i fuld størrelse af 10 af de vildeste fortidshavdyr, der fandtes for mange tusinde år siden.

Men Den Blå Planet har selvfølgelig ikke glemt alle børnene, så alle dage i vinterferien fra lørdag den 12.-28. februar er der åbent hos Den Blå Planets dygtige ansigtsmalere, hvor alle kan blive malet som fx eksotiske havdyr eller havfruer. Børnene kan også selv være kreative i tegneværkstedet, ligesom der hver dag er børneteater-show for de mindre børn.

I løbet af dagen er der også spændende fodringer hos bl.a. piratfiskene, hammerhajerne, rokkerne og selvfølgelig hos havodderne Agnes, Mojoe, Riggs og Dixon. Endelig har køkkenchefen kreeret en lækker 3 retters menu, som kan nydes i restaurant Tang, hvor der også er lettere og mere børnevenlige retter på menukortet.

Alle fisk, dyr og mennesker på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium ser frem til at byde alle gæster velkommen til vinterferiefornøjelser i uge 7 og 8.

Åbningstider fra lørdag den 12. februar til mandag den 28. februar: Alle dage fra kl. 10:00 til 21:00.

Adresse: Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup.

Billetter købes online på www.denblaaplanet.dk på forhånd, så er man sikker på, at der er plads, hurtig adgang til akvariet og samtidig er det billigere at købe billet online end i indgangen.

Related links

Emner

Regions


  • Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. 
  • Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. 
  • Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.
  • Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Kontakt

Stine Bomholt-Hansen

Stine Bomholt-Hansen

Presseansvarlig +45 24 29 75 45

Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv

Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Denmark