Gå til indhold
DHL Express justerer priserne for 2018

Pressemeddelelse -

DHL Express justerer priserne for 2018

Kurervirksomheden DHL Express har i dag offentliggjort en generel europæisk prisstigning, der træder i kraft pr 1. januar 2018. I Danmark stiger priserne med 3,9%.

Vallensbæk d. 22. september 2017: ”Vores kundeløfte er, at vi til enhver tid vil tilbyde det højeste serviceniveau for deres internationale express forsendelser. Det seneste år har vi således tilføjet nye hubs med automatisk sortering til vores internationale netværk og vi har desuden forstærket vores sikkerhedsrutiner for at leve op til kundernes og transportmyndighedernes krav. Vi har ligeledes investeret kraftigt i en modernisering af vores flåde af fly, samt indført flere miljøvenlige køretøjer ved levering i indre by og vi har forbedret vores infrastruktur på landjorden rundt omkring i verden,” siger Ken Allen, der er CEO for DHL Express, og tilføjer:

”Vi har også søsat nye løsninger som ’On Demand Delivery’ og pakkeautomater for at lette leveringen for både netbutikkerne og deres kunder i det dynamisk voksende segment for e-handel. Vores årlige prisstigning sikrer at vi kan foretage de nødvendige investeringer for at kunne dække vores kunders behov og fortsætte med at sikre deres succes på langt sigt.”

DHL Express justerer sine priser hvert år ved at tage højde for inflation, valutaudsving og andre stigende omkostninger som der fx er forbundet med at overholde stadigt flere sikkerhedsregulativer i hvert af de mere end 220 lande og territorier, som DHL Express servicerer. Prisjusteringerne vil variere fra land til land afhængigt af lokale forhold og vil gælde for alle kunder, hvor kontrakterne tillader det.

For yderligere oplysninger, se venligst mere på www.dhl.dk og www.dhl.com.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Atli Einarsson, adm. direktør i DHL på telefon: 72 39 75 01.

Related links

Emner

Tags


DHL er verdens førende firma i logistikbranchen. DHL’s mange divisioner tilbyder en uovertruffen portefølje af logistikydelser lige fra national og international levering af pakker, internationale ekspresforsendelser, vej-, luft- og søtransport til supply chain management i industrien. Med flere end 350.000 medarbejdere i over 220 lande og områder over hele verden forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt og sørger for de globale handelsstrømme. Og med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier, herunder e-handel, teknologi, life science og sundhedspleje, energi, biler og detailhandel, samt en gennemprøvet forpligtelse til at udvise ansvarlighed og en uovertruffen tilstedeværelse på vækstmarkederne, er DHL i den grad positioneret som “The Logistics company for the world”.

DHL er en del af Deutsche Post DHL Group. Den realiserede omsætning var i 2016 på mere end 57 milliarder euro.

Pressekontakt

Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159

Relateret media

The Logistics company for the world.

Deutsche Post DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. Deutsche Post DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er Deutsche Post DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

Deutsche Post DHL Group er hjemsted for to stærke brands: Deutsche Post er Europas førende postvæsen, og DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. Deutsche Post DHL Group har globalt omkring 570.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2020 var Deutsche Post DHL Groups omsætning på mere end 66 milliarder euro.