Gå til indhold
DHL ny Toppartner i FC Nordsjælland

Pressemeddelelse -

DHL ny Toppartner i FC Nordsjælland

Den globale transport- og logistikvirksomhed, DHL, bliver ny toppartner og officiel logistikpartner i FC Nordsjælland. Det betyder blandt andet, at det verdensomspændende firmas velkendte røde og gule logo fra årsskiftet vil være at finde på FCN’s superliga-trøjer.

Adm. direktør Ole Palmå:

- Vi er enormt stolte over den blåstempling FC Nordsjælland har fået som klub og brand ved at indgå et partnerskab med en global virksomhed og et stærkt brand som DHL. Det har været en lang og god proces, hvor FC Nordsjælland er blevet vurderet på mange parametre og DHL’s research har været meget grundig og professionel. Derfor glæder vi os utroligt meget over at få DHL på vores spilletrøjer og til et stærkt samarbejde, siger Ole Palmå.

- DHL arbejder allerede med nogle af de største fodboldklubber i verden, så de ved præcis hvad der skal til for at give et partnerskab størst mulig værdi. Derfor har det været vigtigt og nødvendigt for os at kunne præsentere DHL for nye ideer og vi er lykkedes med at finde en unik måde at eksponere DHL på i FC Nordsjælland, fortæller Ole Palmå.

DHL og FC Nordsjælland underskriver en aftale på tre et halvt år startende 1.1.2015, og det verdensomspændende logistikfirma ser store muligheder i at blive eksponeret sammen med FCN, hvor man ser mange sammenlignelige værdier.

- Vi har flere ting til fælles end man umiddelbart skulle tro. Præcis som spillerne i FC Nordsjælland så har vi en performance-kultur og er drevet af hele tiden at finde måder at blive endnu bedre på. Vores branche er ekstremt konkurrencebetonet, og derfor er det de helt små marginaler, der gør forskellen i det daglige — præcis som på fodboldbanen. Derudover arbejder vi også med talentudvikling. Vi har succes med at spotte de dygtigste medarbejdere i vores organisation og til at iværksætte programmer, der kan udvikle dem til at blive endnu dygtigere og derigennem indtage nøglepositioner på vores hold. Det er nødvendigt i dag for at kunne fastholde dem i længere tid, siger Claus Lassen, der er adm. direktør i DHL Express.

Han er da også rigtig glad for, at det er lykkes at få en aftale på plads med klubben.

- Vi ved fra vores samarbejde med Manchester United på internationalt plan, at det giver god eksponering for os at sponsorere et velspillende fodboldhold , og netop et af vores fokuspunkter er, at vi vil være mere synlige over for de små- og mellemstore virksomheder, der har behov for en dygtig kurer til hele verden. Partneraftalen med FCN giver en god eksponeringsplatform som giver os bedre muligheder for at nå ud til det brede publikum. Derudover er sponsoratet også noget, som vi internt kan nyde godt af. Det vil give et øget sammenhold og noget andet at tale om, når vi mødes ved kaffeautomaten. Og så får vi naturligvis også en god mulighed for aktivere sponsoratet og derigennem invitere både vores kunder og medarbejdere med til nogle spændende kampe, siger Claus Lassen.

Elementer i aftalen

DHL vil udover at være på brystet af Superliga-holdet, også være at finde på reserveholdet og klubbens talentfulde U/19 og U/17-hold. Derudover vil kampbolden blive leveret af en DHL-maskot og bolddrengene klædt i tøj med DHL på ryggen. Den 50 meter lange VIP Gangbro inde på stadion vil samtidig blive beklædt med DHL.

DHL i sportens verden

DHL er på ingen måde nye i sportens verden, og har allerede aftaler hos blandt andet Manchester United, FC Bayern Munich og Formula 1®. Derudover står DHL også bag verdens største motionsløb, nemlig DHL Stafetten som foregår i Fælled Parken i København, Aalborg, Århus og Odense.

DHL er den globale markedsleder i logistik- og CEP-branchen og “The Logistics company for the world”.

DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej- og jernbanetransport samt inden for kontrakt- og e-handelsrelaterede løsninger. Det verdensomspændende netværk består af mere end 220 lande og territorier og omkring 315.000 medarbejdere på verdensplan. Det sikrer kunderne uovertruffen servicekvalitet og lokalkendskab, der modsvarer deres krav til forsyningskæden. DHL accepterer sit sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.

DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 55 milliarder euro i 2013.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Kristoffer Skadhauge, mediechef i FC Nordsjælland på 22 62 58 55
Ole Palmå, adm. direktør i FC Nordsjælland på 22 10 50 55
Claus Lassen, adm. direktør i DHL Express på telefon: 72 39 75 00.

Related links

Emner

Kategorier


DHL The Logistics company for the world

DHL er den globale markedsleder i logistik- og CEP-branchen og “The Logistics company for the world”. DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej- og jernbanetransport samt inden for kontrakt- og e-handelsrelaterede løsninger. Det verdensomspændende netværk består af mere end 220 lande og territorier og omkring 315.000 medarbejdere på verdensplan. Det sikrer kunderne uovertruffen servicekvalitet og lokalkendskab, der modsvarer deres krav til forsyningskæden. DHL accepterer sit sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.
DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 55 milliarder euro i 2013.

For mere information:  www.dp-dhl.com eller www.dhl.dk

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106

The Logistics company for the world.

DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. DHL Group har globalt omkring 595.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2022 var DHL Groups omsætning mere end 94 mia. euro.