Gå til indhold
Kurerfirma vil hjælpe designere ud på verdensmarkedet

Pressemeddelelse -

Kurerfirma vil hjælpe designere ud på verdensmarkedet

Når kurerfirmaet DHL til maj skal vælge fire lovende designere til en række internationale modeshows, kan der være en dansk designer i mellem. Sammen med IMG Fashion har DHL netop lanceret et helt nyt globalt tiltag for internationalt orienterede designere. Fire designere fra hele verden kan få deres kollektioner på podierne til de eftertragtede shows i New York, London, Milano eller Tokyo. Der er tale om et helt nyt program, der skal få flere designere ud i verden.

Vallensbæk d. 5. marts 2014: ”DHL vil være med til at nedbryde de internationale barrierer for nogle af de dygtigste designere. Vi vil gøre det muligt for designerne at træde ind på helt nye markeder ved at vise deres kollektioner frem i New York, London, Milano eller Tokyo,” siger Arjan Sissing, der er Senior Vice President Corporate Brand Marketing for Deutsche Post DHL.

Designere fra hele verden kan ansøge og hvis de vinder selv vælge en modeuge for deres internationale debut på enten Mercedes-Benz Fashion Week i New York, London Fashion Week, Milan Fashion Week eller Mercedes-Benz Fashion Week i Tokyo. En komité bestående af  eksperter fra hvert af disse markeder vil gå ansøgningerne igennem og vælge en vinder — fire i alt. Vinderne er de designere, der forventes at kunne få mest ud af at vise deres kollektion frem til en af modemesserne.

DHL vil sponsorere de fire vindere i de følgende to sæsoner til hver af de fire modeshows. Disse designere vil få finansieret og produceret deres show og være garanteret at deltage. Kurerfirmaet vil også dække alle logistikudgifter. Det gælder både ifbm produktionen af kollektionen (fragten af stof og andre genstande) og transporten til den storby, hvor designeren ønsker sin debut. Endelig laver DHL og IMG Fashion også en online portal. Den skal gøre det nemt for designerne at sælge og sende deres kollektioner til hele verden.

Globalt udsyn vigtigt

“Vores program har til formål at hjælpe de designere, der har behov for et ekstra boost til at nå deres udenlandske mål. DHL Exported adskiller sig fra andre programmer ved, at det er udviklet med henblik på at give flere designere et større globalt mindset for at få yderligere succes. Vi har i mange år været partner for modeuger i hele verden og har løbende støttet tiltag, der kan fremme modebranchen,” siger Vice President og Global Creative Director Jarrad Clark fra IMG Fashion Events & Properties.

IMG Fashion har netop åbnet for ansøgninger på www.dhlexported.com og ansøgningsfristen er d. 2. april. Finalisterne vil blive udvalgt i april og de endelige vindere vil blive offentliggjort i maj ved eksklusive pressemøder i New York, London, Milano og Tokyo.

DHL Exported bliver foruden DHL og IMG Fashion støttet af the British Fashion Council, Camera Nazionale Della Moda, og Japan Fashion Week.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

DHL Media Relations, Juliane Ranft

Telefon: +49 (0)228 182-99 44 og e-mail: pressestelle@dpdhl.com

IMG Fashion, Andrew Serrano

Tekefon: +1 (0)212-774-4437 og e-mail: andrew.serrano@img.com

Related links

Emner

Kategorier


DHL The Logistics company for the world

DHL er den globale markedsleder inden for logistik industrien og “The Logistics company for the world” . DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej-og jernbanetransport, kontrakt logistik og international post-tjenester til sine kunder. Et globalt netværk bestående af mere end 220 lande og territorier og omkring 280,000 ansatte verden over tilbyder kunderne enestående kvalitet og service samt lokal kendskab der opfylder kundernes krav til logistikleverandør. DHL accepterer dets sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.

DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 55 milliarder euro i 2012.

For mere information:  www.dp-dhl.com  eller www.dhl.dk

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106

Relateret materiale

The Logistics company for the world.

DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. DHL Group har globalt omkring 595.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2022 var DHL Groups omsætning mere end 94 mia. euro.