Gå til indhold
På billedet ses fra venstre: Atli Einarsson, adm. direktør i DHL Express, Allan S Andersen, borgmester i Tårnby kommune, Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavne og Steven Atli, adm. direktør i DHL Aviation
På billedet ses fra venstre: Atli Einarsson, adm. direktør i DHL Express, Allan S Andersen, borgmester i Tårnby kommune, Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavne og Steven Atli, adm. direktør i DHL Aviation

Pressemeddelelse -

Milliardbyggeri af pakkehub sat i gang ved Københavns Lufthavn

Når danskerne handler i udenlandske netshops og virksomheder hos deres leverandører i udlandet, passerer pakkerne i mange tilfælde gennem DHLs hub i Kastrup. Nu har logistikgiganten netop sat gang i byggeret af en helt ny state-of-the-art hub i international klasse, som der globalt kun findes 21 andre af verden. Det vil 10-doble den nuværende kapacitet og give København en nøglerolle i DHL’s logistiknetværk.

Vallensbæk d. 1. december 2020: ”Når hubben står færdig i 2023, vil den blive et væsentligt knudepunkt for alle forsendelser til og fra Norden og ud i resten af verden. Vores 21 internationale hubber i dag udgør rygraden i vores netværk, så med en tilsvarende hub i Kastrup, rykker det os op i en helt anden liga,” siger Atli Einarsson, der er adm. direktør for DHL Express i Danmark.

Den nye internationale hub, der fysisk er tre gange større end den nuværende, vil kunne håndtere knapt 30.000 pakker i timen døgnet rundt. Pakkerne skal alle registreres, i visse tilfælde fortoldes, og ellers videredistribueres enten lokalt eller til et andet land. Hele sorteringsanlægget vil kunne foretage en automatiseret fordeling af pakker til 90 kurerbiler og 27 lastbiler. Alt sammen skal ske så hurtigt og præcist, at modtageren kan få sin forsendelse dagen efter, at den er kommet kurerfirmaet i hænderne.

I dag skal pakker til og fra Danmark først via DHL’s hubs i Leipzig i Tyskland eller East Midlands i England, men om få år bliver det altså direkte fra Kastrup, at de bliver sendt ud til deres slutdestination i hele verden.

Massiv medarbejdervækst
Hubben bliver en gigantisk bygning med sine 26.172 m2 store bygning inkl. kontorer. Og fordi der bliver væsentlig flere pakker, der skal håndteres, skal der ansættes omkring 100 flere medarbejdere, hvoraf størstedelen skal ansættes i den gren af DHL, der hedder DHL Aviation.

”Forbrugere og virksomheder bliver stadig mere forvænte og stiller krav om hurtigere og endnu mere fleksibel levering, og det arbejder vi hele tiden på. Med den nye rolle som international hub, vil vores kunder kunne sende pakker senere og tilsvarende modtage forsendelser tidligere på dagen. Det er logistisk set en stor tilfredsstillelse, når vi på den måde er med til at understøtte vores kunders forretning,” siger Steven Den, adm. direktør i DHL Aviation.

Da DHL Express som så mange andre virksomheder har et mål om at nedbringe CO2-emissionen til 0 i år 2050, er der allerede taget de første skridt hen imod det i planlægningen af den nye bygning. Den vil få solceller på taget og være særlig tæt for at reducere energiforbruget til opvarmning. Desuden vil det fuldautomatiske sorteringsanlæg være energivenligt, der vil blive brugt LED-belysning, og der vil blive opsamlet regnvand. Endelig vil der også være ladestationer til at lade el-køretøjerne op.

”Vi kører efter en stram plan i hele koncernen om at nedbringe vores CO2-emission. Allerede nu har vi flere elektriske køretøjer og cykelbude i København og Aarhus, ligesom vi har optimeret på andre måde. Og med det nye byggeri tager vi også her et meget stort skridt frem,” siger Atli Einarsson.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Atli Einarsson, adm. direktør for DHL Express i Danmark på mobil: 77 666 101
Steven Den, adm. direktør for DHL Aviation i Danmark på mobil: 20 98 31 04

Emner


Deutsche Post DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. Deutsche Post DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er Deutsche Post DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

Deutsche Post DHL Group er hjemsted for to stærke brands: Deutsche Post er Europas førende postvæsen, og DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. Deutsche Post DHL Group har globalt omkring 550.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2019 var Deutsche Post DHL Groups omsætning på mere end 63 milliarder euro.

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106

The Logistics company for the world.

DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. DHL Group har globalt omkring 595.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2022 var DHL Groups omsætning mere end 94 mia. euro.