Gå til indhold
Transportfirma har brugt finanskrisen til at opruste

Pressemeddelelse -

Transportfirma har brugt finanskrisen til at opruste

Vallensbæk d. 1. maj 2012: “Vi havde frygtet, at finanskrisen ville blive værre for os end det heldigvis har været tilfældet. Derfor har vi i stedet kunne koncentrere os om at styrke vores position yderligere til efter krisen. Det er der, markedet nu befinder sig efter vores opfattelse og vi ønsker at være virksomhedernes foretrukne kurer,” siger adm. direktør Claus Lassen fra DHL.

I Danmark voksede DHL Express’ omsætning i 2011 med hele 9%. Derfor var det også muligt at investere i både en ny terminal i Kastrup lufthavn og i en Boing 757, der i dag flyver mellem Billund og Leipzig hver dag.

Det er dog ikke kun i Danmark, at DHL Express har investeret millioner af kroner i infrastrukturen og den vigtige luftfart. DHL Express har netop etableret en ny flyrute, der forbinder hele verden. Ruten forbinder transportfirmaets strategiske hubs i Hong Kong, Los Angeles og Leipzig. Det betyder I mange tilfælde, at kunder i mange asiatiske storbyer kan sende varer til det vestlige USA og Canada én dag hurtigere end normalt. Det gavner dermed også danske virksomheders konkurrenceevne, fordi den nye direkte fragtrute fra Los Angeles til Leipzig og derfra til Danmark betyder hurtigere leverancer.

“Når man én gang har prøvet at stå med en forsendelse i hånden, der blot et par dage før er sendt fra den anden side af jorden, så forstår man væsentligheden af en infrastruktur, hvor alt klapper,” siger Claus Lassen.

Mindre lagerbinding og hurtigere leverancer
DHL Express investerer i år omkring 300 mill kroner i deres Americas hub i Cincinnati/Northern Kentucky lufthavnen, der samler nord- og latinamerikanske forsendelser for at sende dem videre ud i verden. Der bliver tale om en helt nyt sorteringsanlæg i en 18.000 m2 stor ny hal. De mere end 2.000 medarbejdere her håndterer alene to millioner internationale forsendelser hver eneste måned, hvoraf en stor del går til Europa.

DHL Express’ investeringer i infrastrukturen sker på et tidspunkt, hvor kundernes behov har ændret sig som følge af finanskrisen.

“Virksomhederne ønsker at blive endnu mere konkurrencedygtige her på bagkant af krisen. Jo hurtigere og billigere, de kan få varer fra udlandet, jo mindre lager behøver de. Dermed kan virksomhederne i større grad bruge deres kapital til at investere i markedsføring og salgsaktiviteter end i varer, der ligger på lageret,” siger Claus Lassen.

Related links

Emner

Tags


DHL The Logistics company for the world

DHL er den globale markedsleder inden for logistik industrien og “The Logistics company for the world” . DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej-og jernbanetransport, kontrakt logistik og international post-tjenester til sine kunder. Et globalt netværk bestående af mere end 220 lande og territorier og omkring 275,000 ansatte verden over tilbyder kunderne enestående kvalitet og service samt lokal kendskab der opfylder kundernes krav til logistikleverandør. DHL accepterer dets sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.

DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 53 milliarder euro i 2011.

For mere information:  www.dp-dhl.com  eller www.dhl.dk

Pressekontakt

Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159

Relateret materiale

The Logistics company for the world.

Deutsche Post DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. Deutsche Post DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er Deutsche Post DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

Deutsche Post DHL Group er hjemsted for to stærke brands: Deutsche Post er Europas førende postvæsen, og DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. Deutsche Post DHL Group har globalt omkring 570.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2020 var Deutsche Post DHL Groups omsætning på mere end 66 milliarder euro.