Pressemeddelelse -

Dansker i Grand Slam-finale: Her kan du se Clara Tausons største kamp i karrieren

Clara Tauson er klar til finalen i juniorernes udgave af Australian Open. Kampen, som er den største i karrieren for den 16-årige dansker, kan ses kl. 02.15 i nat på Europort 1 og Eurosport Player. Tennisekspert Michael Mortensen vurderer, at Tauson har en god chance for at vinde.

Man skal sent i seng eller tidligt op, hvis man vil følge Clara Tausons finale ved juniorernes udgave af Australian Open.

Den førsteseedede dansker spiller nemlig finale i årets første Grand Slam-turnering natten til lørdag. Kampen starter kl. 02.15 dansk tid og sendes direkte på Eurosport 1 og Eurosport Player.

Og Eurosports tenniskommentator Michael Mortensen, der for nylig trænede med Clara Tauson, vurderer, at hun har en god chance for at vinde karrierens største titel.

- Clara Tauson har rigtigt gode chancer for at vinde Australian Open. Hun møder fjerdeseedede Leylah Annie Fernandez fra Canada, som hun besejrede i den sidste turnering inden Australian Open. Det giver hende en god udgangsposition, og Tauson er bare blevet bedre og bedre turneringen igennem, siger Michael Mortensen.

Clara Tauson spiller en offensiv omgang tennis, og vurderingen fra Michael Mortensen er, at den hårdtslående dansker kan bruge en eventuel sejr til at skabe sig en karriere på WTA-touren.

- Hun er en spiller med kvaliteter, som gør, at hun snarest vil etablere sig på WTA-touren. Hun har en god fysik og mestrer stort set alle slag. En sejr i Australian Open vil kunne åbne døren for wildcards til flere seniorturneringer, lyder det fra Mortensen.

Kan blive 5. danske junior Grand Slam
Hos Eurosport glæder man sig over muligheden for at få en dansk Grand Slam-vinder for andet år i træk og dermed cementere positionen som hele Danmarks tennishjemmebane.

- Vi glæder os utroligt meget på Clara Tausons vegne, og det er stort for os at kunne vise Danmarks kommende storspiller frem på Eurosport 1 og Eurosport Player i hendes største kamp indtil videre i karrieren. Sidste år var det Wozniacki, der gik hele vejen i Australien Open, og vi håber, at Clara Tauson kan følge op og dermed gøre det til en tradition, at Discoverys kanaler viser, når en dansker vinder en Grand Slam – uanset om det er på junior- eller seniorniveau, siger Anders Bay, sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark, som er mediekoncernen bag Eurosport.

Hvis Clara Tauson vinder Australian Open vil det være anden gang, at en kvindelig dansk tennisspiller vinder en Grand Slam-turnering for juniorer. Caroline Wozniacki vandt i 2006 junior-udgaven af Wimbledon. Hos drengene har Kurt Nielsen præsteret at vinde både juniorernes French Open og Wimbledon i 40’erne, mens Kristian Pless vandt juniorernes Australian Open i 1999.

Om Eurosport
Eurosport er hele Danmarks tennishjemmebane. Eurosport 1, Eurosport 2 og Eurosport Player sender live fra de største sportsøjeblikke med de mest kompetente eksperter ved mikrofonerne. Når Caroline Wozniacki fortsætter jagten på sin anden Grand Slam-titel, kan det opleves her på Eurosports kanaler, hvor Australian Open, Roland Garros og US Open vises eksklusivt.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • eurosport 2
  • eurosport 1

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player, Dplay og GOLFTV. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.

Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919