Nyhed -

Svenska Foder går sammen med selskabet Örkelljunga

Svenska foder og Örkelljunga Lantmän danner et nyt fælles selskab med navnet Örkelljunga Lantmannaaffär. Det bliver et aktieselskab, som ejes af Svenska Foder (60 pct.) og Örkelljunga Lantmän (40 pct.).

 Örkelljunga Lantmän, der er et andelsselskab med 470 medlemmar, har dels traditionelle grovvareaktiviteter inden for planteavl, foder og korn, dels butiksvarer, byggemarked og olie. Årsomsætningen ligger på ca. 100 mio. SEK, og der er 14 medarbejdere.

 - Vi ønsker at fastholde det lokale engagement og den lokale forankring, for det er betydende for, at vi i det nye selskab kan nå de bedste resultater fremadrettet. Det er ejermodellen også et tydeligt signal om, for vi ønsker at have et nært og godt samarbejde med de tidligere ejere, siger Carsten Klausen, adm. dir. i Svenska Foder.

 - Vi tror på svensk landbrug og er beredte på at indgå i nye forretninger og alliancer for at hente oplagte synergieffekter. For at være tilstrækkeligt effektive og lønsomme må vi gå efter løsninger, hvor vi kan mindske omkostningerne, supplerer Carsten Klausen, der ser frem til samarbejdet med de nye kolleger.

 Også hos moderselskabet er der meget positive forventninger til det nye strategiske samarbejde i det nordvestlige Skåne.

 - Vi er overbeviste om, at der er et godt fremtidspotentiale i svensk landbrug, for landmændene er dygtige, og samtidig passer Svenska Foders udvikling på markedet fint ind i DLG-koncernens udviklingsstrategi, siger Asbjørn Børsting, koncernchef i DLG og formand for Svenska Foder.

 

Emner

  • Jordbrug, landbrug, fiskeri