Pressemeddelelse -

DONG Energy overdrager Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk til AVØ

Pressemeddelelse fra DONG Energy A/S sendt kl. 12:00 tirsdag d. 21. december 2010

DONG Energy overdrager Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk til AVØ

DONG Energy og AVØ (Affaldsselskabet Vendsyssel Øst) har i dag underskrevet en aftale om, at AVØ overtager Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk fra 1. januar 2011.


AVØ leverer i dag affald til Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk. Overdragelsen sker som et led i DONG Energy’s nyeste strategi, hvor affaldsforbrænding ikke længere indgår som et udviklingsområde.

Overdragelsen vil ikke have betydning for hverken fjernvarmeforsyningen eller affaldsmodtagelsen. Medarbejderne på værket fortsætter uændret under den nye ejer.

Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk er et affaldsfyret kraftvarmeanlæg med en forbrændingskapacitet på 5,5 ton affald pr. time. Det har en installeret effekt på 2,5 MW el og en maksimal fjernvarmeydelse på 12,5 MJ/s.



Kontaktinformation:

For yderligere oplysninger:

 

DONG Energy

Media Relations

Andreas Krog

+45 9955 2023

 

AVØ

Tore Vedelsdal

98 43 55 99 / 20 19 56 80

tv@avoe.dk


Kontakt