Pressemeddelelse -

DONG Energy støtter danske iværksættere

Pressemeddelelse fra DONG Energy A/S sendt kl. 12:56 mandag d. 17. november 2008

DONG Energy støtter danske iværksættere

DONG Energy indgår i dag partnerskab med danske clean tech-iværksættere. Iværksætterne får rådgivning og andre former for støtte til udvikling af idéer, mens DONG Energy får adgang til innovative idéer og løsninger. Partnerskabet skal bidrage til, at Danmark bliver en af verdens førende iværksætter-nationer. 


Det er på konferencen ”Roller og ansvar på vejen mod Danmark som førende iværksætternation”, at DONG Energy sammen med andre større virksomheder i dag indgår partnerskabet med de danske vækst-iværksættere. Økonomi- og Erhvervsministeriet er initiativtager og afholder konferencen, som er et vigtigt skridt mod et mere innovativt dansk erhvervsliv og mod at opfylde regeringens 2015-mål på iværksætter-området.

 

”Partnerskabet mellem DONG Energy og vækst-iværksætterne skal sikre, at den gode idé ikke går til grunde, fordi man mangler de nødvendige ressourcer. Det er sundt for DONG Energy, at få bragt innovation udefra ind i vores forretning, og vi ser mange nye muligheder ved både at samarbejde med ministeriet og iværksættermiljøerne,” siger vicedirektør Knud Pedersen i DONG Energy.

 

Tanken med clean tech-partnerskaberne er, at man ved at matche veletablerede, større virksomheder med nye iværksætter-virksomheder skaber en fordelagtig situation for begge parter. Iværksætteren har ofte en spændende idé, men typisk hverken tilstrækkelig erfaring eller økonomi til at realisere den. DONG Energy kan støtte iværksætteren og får til gengæld adgang til ny viden og flere nye forretningsmuligheder.

 

”DONG Energy ser gode muligheder i at få værdifuldt input fra clean tech-iværksætterne på et stadie, hvor idéerne er på vej mod at blive modnet. Formålet med partnerskabet er at skabe en win-win situation for alle parter,” siger Knud Pedersen

 

Hensigtserklæringen, som DONG Energy i dag underskriver, markerer begyndelsen på en ny dagsorden for dansk iværksætterpolitik. Regeringen har som mål, at Danmark i 2015 er blandt de lande med flest vækstiværksættere. Konferencen i dag er samtidig starten på kampagnen “Start virksomhed – start vækst”, som er Danmarks bidrag til “Global Entrepreneurship Week” i 2008, hvor mere end 75 lande deltager.



Kontaktinformation:

For yderligere oplysninger, kontakt:

 

Media Relations

Ulrik Frøhlke

+45 9955 9560

 

 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af medarbejdere er flere end 5.000. For yderligere information, se www.dongenergy.com.


Kontakt

Martin Barlebo

Pressekontakt Kommunikationschef +45 99 55 91 00

Ulrik Frøhlke

Pressekontakt Senior Press Officer +45 9955 9560

Morten Kidal

Pressekontakt Senior Press Officer Customer & Markets +45 9955 9583

Carsten Birkeland Kjær

Pressekontakt Senior Press Officer +45 9955 7765