Pressemeddelelse -

Energy Delta Institute og DONG Energy indgår associeret partnerskab

Pressemeddelelse fra DONG Energy A/S sendt kl. 13:13 fredag d. 14. november 2008

Energy Delta Institute og DONG Energy indgår associeret partnerskab

Det hollandske uddannelsesinstitut Energy Delta Institute (EDI) og DONG Energy underskrev i dag en kontrakt, der betyder, at DONG Energy bliver associeret partner i EDI. 


Det hollandske uddannelsesinstitut Energy Delta Institute (EDI) og DONG Energy underskrev i dag en kontrakt, der betyder, at DONG Energy bliver associeret partner i EDI. Kontrakten blev underskrevet af Kurt Bligaard Pedersen, koncerndirektør i Energy Markets, DONG Energy, og Georg Verberg, EDI’s præsident.

 

At dele viden om energi med henblik på uddannelsesprogrammer inden for energi er et vigtig mål med samarbejdet mellem EDI og DONG Energy. Som partner i EDI vil DONG Energy få adgang til medarbejderudvikling og uddannelse på et internationalt institut. Med partnerskabet får DONG Energy også signaleret sin position på det internationale gasmarked over for øvrige energivirksomheder. Efter Electrabel and Essent er DONG Energy EDI’s tredje associerede partner.

 

I bytte for et finansielt bidrag får DONG Energy sæde i forskellige rådgivende udvalg på EDI’s uddannelsesprogrammer. Derudover får DONG Energy mulighed for at sprede sin viden og bliver del af EDI’s internationale videns-netværk. I tillæg bidrager associerede partnere til de forskellige programmers indhold. EDI koordinerer forskningsprojekter og organiserer uddannelsesprogrammer med fokus på økonomi, jura, geopolitiske og ledelsesmæssige aspekter i forhold til energi-værdikæden. EDI samarbejder tæt med internationale akademier og forretningspartnere.

 

Kurt Bligaard Pedersen slår fast, at han er stolt over invitationen til at blive en af EDI’s associerede partnere: ”Denne invitationen er en klar anerkendelse fra vores konkurrenter af vores tilstedeværelse på markedet, og det er en vigtig gestus. Som partnere kan vi uddanne vores medarbejdere til et endnu højere niveau og på samme tid hele tiden holde os informerede om ændringer inden for gasverdenen, så vi hele tiden kan være på forkant med udviklingen. EDI er internationalt anerkendt for sine uddannelsesprogrammer, og medarbejdere i flere af vores forretningsområder kan nyde godt af dem.

 

For EDI er samarbejdet endnu et vigtigt skridt i næste fase af instituttets eksistens. Ifølge Georg Verberg vil alle EDI’s parter få gavn af dette nye samarbejde: ”Ser man bort fra de nuværende problemer i det finansielle marked, forbliver energi en topprioritet på de internationale dagsordener. Viden om energi er derfor a afgørende interesse for os alle. Med DONG Energy som del af EDI er vi igen i stand til at udvide vores videns-netværk yderligere. Denne første skandinaviske associerede partner vil uden tvivl bidrage betydeligt til EDI’s bestræbelser på at uddanne de nuværende og fremtidige energi-ledere.

 

Udover associerede partnere har EDI en kreds af strategiske partnere: N.V. Nederlandse Gasunie, GasTerra B.V., OAO Gazprom, Shell, RWE og University of Groningen.

 

DONG Energy er allerede til stede i Holland via deres hollandske salgs- og distributionsselskab DONG Energy Sales B.V., der har 150.000 gaskunder og 30.000 elkunder. Derudover blev DONG Energy i 2007 medejer af LNG-terminalen (Liquified Natural Gas), Gate Terminal i Rotterdam, hvorfra gas kan transporteres videre i det hollandske transmissionssystem. DONG Energy er endvidere involveret i gaslager-projekter, der garanterer fleksibilitet i forhold til det hollandske marked og sender gas til Holland via gasledningen Nogat. I 2004 blev den danske kontinentalsokkel forbundet til Nogat og hvert år siden har DONG Energy leveret gas svarende til 400,000 hollandske husstandes forbrug.

 

Fakta om Energy Delta Institute (EDI):EDI er et samarbejde mellem N.V. Nederlandse Gasunie, GasTerra b.v., OAO Gazprom og University of Groningen, og med Shell og RWE som strategiske partnere. Electrabel og Essent er involverede som associerede partnere. EDI’s mål er at bidrage til uddannelsen af nutidens og fremtidens energi ledere. Derfor koordinerer EDI forskningsprogrammer og tilrettelægger uddannelsesprogrammer, der fokuserer på alle økonomiske, ledelses-, juridisk og geopolitiske aspekter af gas og olie. Siden etablering i 2002, har EDI uddannet over 1300 deltagere fra mere end 38 lande.



Kontaktinformation:

For yderligere information:

 

Energy Delta Institute, Communications & PRPieternel Overmars+31 (0)50 524 8308

 

DONG Energy,Media Relations Louise Münter +45 9955 9662


Kontakt

Martin Barlebo

Pressekontakt Kommunikationschef +45 99 55 91 00

Ulrik Frøhlke

Pressekontakt Senior Press Officer +45 9955 9560

Morten Kidal

Pressekontakt Senior Press Officer Customer & Markets +45 9955 9583

Carsten Birkeland Kjær

Pressekontakt Senior Press Officer +45 9955 7765