Gå til indhold
Tyske afgiftsnedsættelser på brændstof bliver et stort problem for grænsehandlen

Pressemeddelelse -

Tyske afgiftsnedsættelser på brændstof bliver et stort problem for grænsehandlen

På grund af de stigende brændstofpriser sænker Tyskland afgifterne på benzin og diesel over sommeren. Det vil medføre en prisforskel ift. de danske priser på 3 til 4 kroner per liter. Så store prisforskelle har vi aldrig oplevet før, og det vil få betydning for grænsehandlen.

På grund af de stigende brændstofpriser, sænker Tyskland afgifterne på benzin og diesel hen over sommeren. Det vil medføre en prisforskel ift. de danske priser på 3 til 4 kroner per liter.

- Så store prisforskelle har vi aldrig oplevet før, og vi får lige nu rigtig mange henvendelser om de stigende brændstofpriser og om afgiftslettelserne i Tyskland. De store prisforskelle mellem Danmark og vores naboer må forventes at få stor betydning for grænsehandlen af benzin og diesel, men også dagligvarer mm. vil blive berørt. Den store udfordring må regeringen naturligvis forholde sig til, udtaler Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.

Foreløbigt gælder afgiftslettelsen i Tyskland tre måneder frem hen over sommerferien, men Drivkraft Danmark er bekymret for, om en forlængelse kan komme på tale:

- Lige nu er der ikke udsigt til markant lavere brændstofpriser på verdensmarkedet. Derfor kan vi godt være bekymrede for, om den tyske regering kan finde på at forlænge afgiftslettelserne efter sommerferien. Det kan naturligvis få mere langsigtede konsekvenser for grænsehandlen. Derfor efterlyser vi både handling her og nu og en plan for, hvordan man vil forholde sig til risikoen for afgiftsforskellene på længere sigt.

Emner

Kategorier


Drivkraft Danmark er branche- og arbejdsgiverorganisation for virksomheder, der leverer opladning, brændstoffer og services til bilisterne og transporten med 2200 tankstationer og truckanlæg over hele landet.

Kontakt

Jacob Stahl Otte

Jacob Stahl Otte

Direktør 33 45 65 16
Anette Lykke Rasmussen

Anette Lykke Rasmussen

Pressekontakt Kommunikationschef 53571747

Energi til mennesker og samfund i bevægelse

Drivkraft Danmark er brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.