Pressemeddelelse -

Duka holder telefoni-priser i ro for femte år i træk

Den danske IT-virksomhed, Duka, går mod strømmen og holder for femte år i træk, priser for mobiltelefoni og data i ro. Det har foreløbigt mere end 45.000 kunder haft glæde af.

De fleste har overladt betalingen for telefoni og internet til automatisk at blive trukket fra deres konto.

Derfor er de færreste også bevidst om hvor mange timers telefoni, og for den sags skyld, hvor mange GB data, de forbruger hver måned, hvilket er ærgerligt, da mange forbruger langt mindre telefoni og data end de betaler for.

En af forklaringerne på dette skyldes dels, at folk måske kobler sig på et wi-fi-netværk, så snart de befinder sig i hjemmet - eller blot betaler for et mobilabonnement, der løbende får tilført mere og mere indhold, enten i form af underholdning eller mere data og gratis telefoni for at maskere skjulte prisstigninger.

Betal ikke for mere end du har brug for

Den danske IT-virksomhed, Duka, har dog valgt at gå en anden vej. Her har man nemlig valgt at holde priserne på mobilpakkerne i ro for femte år i træk, samtidig med, at selskabet løbende har skruet op for mængden af data i deres mobilabonnementer.

Efter en lang periode, hvor teleselskaberne har overbudt hinanden, er der opstået en nyt hul i markedet, hvor danske forbrugere efterspørger mindre og mere gennemskuelige pakker, som kan spare forbrugerne for tusindvis af kroner om året.

Det kan som nævnt være vanskeligt at gennemskue behov og anvendelse af de mange services, som i dag følger med et mobilabonnement, da de ofte indeholder mange forskellige elementer som streaming, adgang til lydbøger og langt mere data end gennemsnittet kan nå at bruge.

- Vi oplever, at mange af vores kunder tidligere har betalt for abonnementer, hvor de ikke brugte de services der fulgte med, og var langt fra at bruge den mængde tale og data, som de betalte for. Derfor lyder vores opfordring til folk, at de kun skal betale for det, som de har brug for, siger Kim Gervin, adm. direktør for Duka.

IT-virksomheden, Duka har siden 2011 gjort en dyd ud af hjælpe danske forbrugere med IT-support til telefoni, internet og computere, hvor grundtanken altid har været, at det skal være nemt både at købe, eje og bruge en computer, tablet eller mobiltelefon.

Vær opmærksom på skjulte gebyrer og ekstraregninger

Derfor har Duka også sløjfet oprettelsesgebyr og bindingsperiode, så kunderne ikke skal frygte grimme overraskelser i form af skjulte gebyrer eller ekstraregninger, men derimod kan tale og surfe løs, både når de opholder sig i Danmark og i udlandet, herunder EU, Norge, Færøerne og Island.

- Hos os skal kunderne ikke være bange for, at de får en uventet ekstraregning, eller for den sags skyld, bøvle med at købe ekstra data, når de er på ferie og deres dataforbrug lynhurtigt bliver opbrugt, da deres abonnement indeholder langt mindre data udenfor Danmark. For os er det vigtigt at understrege, at den pris du ser, er også den pris, du betaler, fastslår direktøren.

Med andre ord kan selv det billigste mobilabonnement blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke er vågen og husker at læse det med småt.

- Som det eneste mobilselskab i Danmark skelner vi ikke mellem om du bruger dine data i Danmark eller i EU, ligesom det også er uden betydning om du ringer fra Danmark eller inden for EU. Hos os skal der være fuld gennemsigtighed, uanset hvor du ringer fra eller går på nettet med din mobiltelefon, tilføjer Kim Gervin og oplyser, at Duka for nylig har forøget mængden af data fra 10 GB til 15 GB i selskabets mest populære mobilabonnement, vel at mærke, uden at have hævet prisen.

- Danskernes gennemsnitlige dataforbrug er svagt stigende. Derfor har vi hos Duka valgt at putte mere data i vores pakker, så folk ikke skal frygte at løbe tør for data, uanset om de opholder sig Danmark eller et andet EU-land, slutter Kim Gervin.

Duka tilbyder fri telefoni og samme mængde data i alle lande inde for EU samt Norge, Færøerne og Island. Læs mere om Dukas mobilabonnementer her: www.duka.dk/dukatale

Kontaktperson

Kim Gervin
Adm. direktør
Duka A/S
Telefon: 40 30 22 99
E-mail: kkg@duka.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Duka tilbyder mobilabonnmenter med masser af EU data fra kun 59 kr./md.
Eks. for kun 99 kr./md får du

  • Fri tale i, til og fra hele EU, Norge, Island og Færøerne
  • 15 GB data i DK + 15 GB data i EU
  • Fri SMS/MMS

Kontakt

Kim Krohn Gervin

Pressekontakt Administrerende Direktør 40302299