Gå til indhold
Fredrik Rosenholm, chef for bæredygtighed hos Dustin.
Fredrik Rosenholm, chef for bæredygtighed hos Dustin.

Pressemeddelelse -

Dustin får ny bæredygtighedschef

Fredrik Rosenholm bliver ny chef for bæredygtighed hos Dustin. Han tiltrådte stillingen som Environmental Sustainability Manager hos IT-forhandleren i august måned. Fredrik har 15 års erfaring med bæredygtighedsarbejde og har tidligere været bæredygtighedsansvarlig for H&M's leverandørkæde og bæredygtighedsdirektør i Paulig Group. Senest kommer han fra en stilling som bæredygtighedsstrateg hos rådgivningsvirksomheden Lynxeye.

– Dustin er kommet langt i sit arbejde med bæredygtighed og er på forkant inden for branchen. For eksempel lader vi hele værdikædens klimaaftryk indgå i vores regnskab. Jeg føler mig stolt og samtidig ydmyg over for den opgave, jeg og mine kolleger har fået: at udvikle Dustins arbejde for at nå de ambitiøse bæredygtighedsmål, vi har opstillet for 2030, udtaler Fredrik Rosenholm.

I september sidste år lancerede Dustin en ny bæredygtighedsstrategi. Strategien tager udgangspunkt i tre globale udfordringer, som hele samfundet står over for, og hvor Dustin kan bidrage: klimaforandringer, et uholdbart ressourceforbrug samt sociale uligheder. Den består af tre målbare mål, som indebærer, at Dustin i 2030 skal:

  • have 0-påvirkning af klimaet i værdikæden.
  • være 100 procent cirkulære.
  • have gennemført i alt 100 foranstaltninger for yderligere at forbedre arbejdet inden for social lighed.

– Jeg er utroligt glad for, at Fredrik har valgt at blive en del af vores team. Med sin lange erfaring med bæredygtighedsarbejde og evne til at skabe forbindelse mellem bæredygtighed og forretning vil han spille en vigtig rolle for Dustins fortsatte bæredygtighedsarbejde, siger Martin Lindecrantz, EVP HR & Sustainability, Dustin.

Emner


Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux. Vi hjælper vores kunder med at være på forkant ved at levere den rette IT-løsning til deres behov.

Vi tilbyder cirka 280.000 produkter med tilhørende tjenester til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Omsætningen i virksomhedsåret 2021/22 endte på ca. 23,6 mia. SEK, og ca. 90 procent af indtægterne kom fra erhvervsmarkedet.

Dustin har cirka 2200 medarbejdere og har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 med hovedkontor i Nacka Strand lige uden for det centrale Stockholm.

Kontakt

Eva Ernfors

Eva Ernfors

Pressekontakt Head of Communication +46 70 258 62 94

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux.

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux. Vi hjælper vores kunder med at være på forkant ved at levere den rette IT-løsning til deres behov.

Vi tilbyder cirka 280.000 produkter med tilhørende tjenester til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Omsætningen i virksomhedsåret 2022/23 endte på ca. 23,6 mia. SEK, og ca. 90 procent af indtægterne kom fra erhvervsmarkedet.

Dustin har cirka 2200 medarbejdere og har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 med hovedkontor i Nacka Strand lige uden for det centrale Stockholm.