Gå til indhold
Dustin sætter lagertempoet op med ny robotløsning

Pressemeddelelse -

Dustin sætter lagertempoet op med ny robotløsning

Nu investerer Dustin, som er en af Nordens førende IT-partnere, i et robotlager. Robotten skal blandt andet øge servicegraden for kunderne gennem kortere håndteringstid på lageret og vil kunne håndtere op imod 1600 ordrelinjer i timen, hvilket svarer til 75 procent af alle kundeordrer.

For at øge effektiviteten og digitalisere sin egen virksomhed yderligere, besluttede Dustin allerede sidste efterår at opskalere logistikken og investere i en robotløsning på centrallageret i Rosersberg, nord for Stockholm. Opførelsen af robotten begyndte i februar, og den er nu færdig og sat i produktion.

Omkring 60 robotter skal plukke varer blandt 35.000 bakker på en 1300 kvadratmeter stor lagerplads og dermed øge effektiviteten med 25 procent. Desuden frigør robotten en lagervolumen på 8000 kubikmeter, hvilket giver Dustin 15 procent større lagerkapacitet.

- Med det automatiserede lager skal vi fortsat levere kundetilfredshed på det højeste niveau. Vi vil blandt andet kunne håndtere ordrer senere på dagen og dermed forkorte leveringstiderne for de nordiske kunder. Et effektivt og automatiseret logistikkoncept er desuden en vigtig succesfaktor for at beholde og styrke vores førende position på markedet og fortsætte med at skabe vækst, siger Jenny Ring, EVP Supply Chain ved Dustin.

Systemet, som Dustin har valgt at bruge, hedder AutoStore. Løsningen er leveret af virksomheden Element Logic.

- AutoStore passer rigtig godt til e-handlen, og lige denne model er som lavet til Dustin. Vi har et meget stort sortiment med cirka 255.000 produkter, hvor størstedelen af produkterne er relativt små, siger Jenny Ring.

- Vi er utroligt stolte over at levere denne løsning, som vil gøre Dustin til en endnu større spiller på markedet, og vi ser frem til et langsigtet samarbejde, afslutter Thomas Karlsson, CEO ved Element Logic i Sverige.

Emner


Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Nederlandene. Virksomheden tilbyder IT-produkter med tilhørende tjenester og løsninger til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner med fokus på små og mellemstore virksomheder. Dustin fungerer som et link mellem producenternes store udvalg og kundernes behov. Virksomheden tilbyder cirka 255.000 produkter og tjenester, og Dustins medarbejdere hjælper kunderne med at finde den rette løsning.

Dustin har mere end 1.800 medarbejdere. Omsætningen i virksomhedsåret 2018/19 endte på ca. 12,5 mia. SEK. Mere end 90 procent af Dustins indtægter kommer fra businessmarkedet. Dustin Group har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 og har hovedkontor i Nacka, Stockholm.

Kontakt

Karin Tränk

Karin Tränk

Pressekontakt Press & PR Manager +46 73 850 54 85
Eva Ernfors

Eva Ernfors

Pressekontakt Head of Communication +46 70 258 62 94

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux.

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux. Vi hjælper vores kunder med at være på forkant ved at levere den rette IT-løsning til deres behov.

Vi tilbyder cirka 280.000 produkter med tilhørende tjenester til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Omsætningen i virksomhedsåret 2022/23 endte på ca. 23,6 mia. SEK, og ca. 90 procent af indtægterne kom fra erhvervsmarkedet.

Dustin har cirka 2200 medarbejdere og har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 med hovedkontor i Nacka Strand lige uden for det centrale Stockholm.