Gå til indhold
Alexandra Fürst, COO Nordic, Dustin.
Alexandra Fürst, COO Nordic, Dustin.

Pressemeddelelse -

Dustin tager IT-sikkerhedsarbejdet til næste niveau – ansætter tre CISO'er

Dustin, som er førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux-landene, tager sikkerhedsarbejdet til næste niveau og etablerer sin helt egen funktion til at varetage informationssikkerheden. Til den nye enhed rekrutteres yderligere to CISO'er, som skal sikre, at sikkerheden bliver en tydeligere del af forretningen.

– Digitaliseringstrenden fortsætter, og for at kunne fungere i en digitaliseret verden er det nødvendigt at styrke sikkerhedskompetencen, både når det gælder vores interne kompetencer og vores udbud. Sikkerhed er blevet en naturlig del af forretningen, og for at integrere sikkerhed i endnu større udstrækning styrker vi nu vores organisation med tre CISO'er, siger Alexandra Fürst, COO Nordic, Dustin.

Truslerne mod IT-sikkerheden er vokset hurtigt, og tendensen er tydelig. Den seneste tid har flere virksomheder end nogensinde været udsat for IT-angreb. For at nå forretningsmålene er der brug for et integreret sikkerhedsfokus.

– Sikkerhedsorganisationen ligger ikke under IT – hvilket er helt normalt – det er en separat gruppefunktion for hele koncernen. Sikkerhed er dermed ikke bare et IT-spørgsmål, men en integreret del af alle vores forretningsområder. Med rekrutteringerne får vi både kompetencer, der fokuserer på strategisk forretningssikkerhed og kompetencer til at håndtere taktiske og operative områder, siger Alexandra Fürst.

At en virksomhed har mere end én CISO er usædvanligt, og at Dustin vælger at styrke virksomheden med yderligere kompetencer, skyldes, at der både er behov for og potentiale i at kunne analysere og svare på sikkerhedsspørgsmål inden for flere dele af forretningen.

– Sikkerhed skal ses som en forretningsmulighed, og bevidstheden blandt brugerne skal øges. Alle skal tage mere ansvar for IT-sikkerhedsarbejdet og indse, at en kæde aldrig er stærkere end det svageste led. Vi skal forstå sikkerhed i flere dimensioner og inden for alle forretningsområder og funktioner, afslutter Alexandra Fürst.

Emner

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux. Vi hjælper vores kunder med at være på forkant ved at levere den rette IT-løsning til deres behov.

Vi tilbyder cirka 280.000 produkter med tilhørende tjenester til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Omsætningen i virksomhedsåret 2020/21 endte på ca. 15,9 mia. SEK, og ca. 90 procent af indtægterne kom fra erhvervsmarkedet.

Dustin har cirka 2400 medarbejdere og har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 med hovedkontor i Nacka Strand lige uden for det centrale Stockholm.

Pressekontakt

Karin Tränk

Pressekontakt Press & PR Manager +46 73 850 54 85
Eva Ernfors

Eva Ernfors

Pressekontakt Head of Communication +46 70 258 62 94

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux.