Gå til indhold
Seks forskellige bands dyster i helt ny pigtrådskonkurrence i september på Bakken.
Seks forskellige bands dyster i helt ny pigtrådskonkurrence i september på Bakken.

Nyhed -

Pigtråds-konkurrence på Bakken

Som noget helt nyt afslutter Bakken i år de traditionsomspundne pigtrådskoncerter med en pigtråds-konkurrence. Tirsdag den 3. september og torsdag den 5. september vil en række bands dyste i pigtråds-disciplinen. Vinderen af konkurrencen vil blive udtaget til at spille til Bakkens pigtrådskoncerter i sensommeren 2020.

Sommeren går på hæld, og det samme gør højsæsonen i verdens ældste forlystelsespark. Traditionen tro har pigtrådsmusikken lydt fra Bakkens Friluftsscene hver tirsdag aften i august måned, og for at holde fast i den sidste snert af sensommer inviterer Bakken nu til en decideret pigtrådskonkurrence med Holger Hagelberg fra Scanart Music som konferencier. Programmet ser således ud: 

Tirsdag den 3. september kl. 18.30 på Friluftsscenen:

Bobby Molino & the Nutrockers

New Valentinos

Smokie Jam

Torsdag den 5. september kl. 18.30 på Friluftscenen:

Edisons

Johnny and the Heartbeats

Stickey Fingers

Der kåres én vinder af pigtrådskonkurrencen, og det sker torsdag den 5. september efter aftenens koncerter.

Bakkens Direktør Nils-Erik Winther er glad for at kunne præsentere de seks nye pigtrådsorkestre:

”Det er dejligt, at vi kan vise nogle nye pigtrådsorkestre frem på Bakken. Det bidrager nemlig også til, at vi har mulighed for at sikre en fornyelse af pigtrådsorkestrene.”

Læs mere om de forskellige pigtrådstalenter her

Emner

Tags

Regioner


I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken - verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 32 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Siden 2018 har Bakken som noget nyt også holdt åbent for gæster hver dag i skolernes efterårsferie samt i weekenderne op mod jul. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der alt sammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.

Pressekontakt

Anne Sofie Hansen

Anne Sofie Hansen

Pressekontakt Kommunikations- og marketingansvarlig Kommunikation, marketing, presse 39962099
Lene Alsgren

Lene Alsgren

Pressekontakt Administrerende direktør +45 39962097

Relateret materiale