Pressemeddelelse -
Eaton-teknologi er med til at beskytte strømsystemet på verdens største krydstogtsskib
Eaton Power Quality har leveret over 20 UPS-anlæg til verdens største og mest revolutionerende krydstogtsskib, Allure of the Seas, der tilhører Royal Caribbean International. De skal bruges til at beskytte skibets vitale systemer og funktioner. Eaton har over 40 års erfaring i at levere strømbeskyttelsesløsninger til marine- og offshore-industrien, og virksomhedens UPS-anlæg er udviklet til sikker, pålidelig og effektiv drift af skibets strømsystem.
Allure of the Seas, der har hjemme i Port Everglades i Fort Lauderdale, Florida, er praktisk talt en by på havet. Skibet har syv områder med særskilte temaer, herunder Central Park, Boardwalk, Royal Promenade, Pool og Sports Zone, Vitality at Sea Spa and Fitness Center, Entertainment Place og Youth Zone. Hun spænder over 16 dæk, omfatter 225.282 bruttoregisterton, har plads til 5.400 gæster, hvis alle kahytter deles af to personer, og er udstyret med 2.700 kahytter.
“Størrelsen og omfanget af de teknologiske funktioner om bord på Allure of the Seas udgør en stor udfordring, når det drejer sig om at sikre en effektiv forsyning af pålidelig, ren og sikker strøm,” udtaler Jorma Mannerkoski, vice president, Power Quality Division – EMEA. “Og Eaton er i stand til at løfte denne opgave takket være vores brancheførende løsninger, produkter og globale serviceorganisation.”
Eaton leverede tilsvarende løsninger til Oasis of the Seas, der blev søsat i november 2009 som det første krydstogtsskib i Oasis-klassen, men Allure of the Seas markerer den første anvendelse af Eatons Energy Saver System-teknologi (ESS) på havet. Denne løsning er designet til at øge UPS-effektiviteten op til 99 % selv ved lav belastning. Teknologien kan forbedre effektiviteten med op til 15 % i forhold til traditionelle modeller inden for det typiske driftsområde og med helt op til 5 % ved højere belastning. Derfor medfører ESS store energibesparelser.
På Allure of the Seas anvendes en række af Eatons forskellige online-UPS'er med double-conversion teknologi til at beskytte vitale systemer mod forstyrrende strømafbrydelser. Skibet er udstyret med Eaton 9395 Marine UPS samt Eaton 9390, 9355 og 9155 Marine UPS-anælg. Eaton har også leveret Intelligent Power® Manager-software til overvågning af systemydelsen. Eatons løsninger sikrer stabil strømforsyning til skibets enorme navigations-, computer-, nødbelysnings- og varme/kølesystemer samt til dets mange restauranter, kasinoer og teatre.
Krydstogtsskibene Allure of the Seas og Oasis of the Seas udgør de største Marine UPS-leveringer i Eatons historie. Du kan finde flere oplysninger på www.eaton.dk/powerquality og www.allureoftheseas.com.
Emner
- Erhverv
Kategorier
- allure of the seas
- revolutionerende
- strømsystemet
- beskytte
- verdens største krydstogtsskib