Pressemeddelelse -

Mallorca mest populær i sommer

At bade i Middelhavet er skandinavernes mål, når ferierejsen skal bookes. Favoritøen Mallorca bevarer sin plads på tronen og er ikke truet som topscorer på hitlisten, ifølge statistik fra netrejsebureauet MrJet.

Middelhavet er stadig et oplagt valg, når danskere, svenskere og nordmænd booker deres sommerferier. Især spanske Mallorca, som for andet år i træk er det soleklare favoritrejsemål, ifølge MrJets seneste bookingstatistik.

- Danskere føler sig trygge og hjemme på Mallorca. Middelhavet er solsikkert og tilgodeser mange feriekriterier og ønsker i alle prisklasser. Det er også morsomt, at vi har to nye Middelhavsdestinationer på hitlisten i år, siger Björn Alvarsson, Markedschef hos MrJet.

Dubrovnik og Malta er nu kommet ind på den skandinaviske hitliste især på grund af svenskerne, som sidste år foretrak en række spanske rejsemål.

Superhede Dubai bevarer sin andenplads på hitlisten, og antallet af bookinger fortsætter med at stige – hele 50 procent siden sidste år. En raket på årets hitliste er mexicanske Cancun, meget takket være populariteten blandt nordmændene. Phuket kniber sig ind på sjettepladsen takket være danskerne og er efter Mallorca den næstmest populære destination, når de booker deres solferie.

- Årets hitliste afspejler tydeligt det øgede udbud af gode hoteller og de fordelagtige flypriser fra Skandinavien til netop disse rejsemål. Vi oplever også, at flere og flere vælger at rejse med rutefly til deres solferie. De rejsende vil rejse på deres egen måde med en frihed og fleksibilitet, som den traditionelle charterrejse ikke tilbyder i samme udstrækning, siger Björn Alvarsson.

Hitliste sol og bad-destinationer 2012 (placering i 2011 i parentes)

1) Mallorca (1)
2) Dubai (2)
3) Malta (ny)
4) Cancun (ny)
5) Dubrovnik (ny)
6) Phuket (5)

Hitlisten gælder for pakkerejsebookinger hos MrJet.dk, MrJet.se og ebookers.no i perioden januar - maj 2012 og med afrejse i juni - august 2012.

For mere information, kontakt venligst:
Lina Rödin, CRM & PR Executive
+46 (0)733-44 97 56
+46 (0)8-555 122 23
lina.rodin@ebookers.com

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • mrjet
  • rejse
  • hitliste
  • ferie
  • pakkerejser
  • sommer
  • hotel
  • fly
  • rejsemål

MrJet er et af Skandinaviens førende netrejsebureauer med et stort udbud af flybilletter, lejebiler, hoteller og pakkerejser. MrJet blev grundlagt i 1997 og er en del af ebookers, med virksomhed i 12 europæiske lande. MrJet indgår i den globale rejseaktør Orbitz Worldwide (NYSE: OWW).

Kontakt

Björn Alvarsson

Pressekontakt Head of Marketing Nordics +46 8 555 122 07

Relateret materiale