Skip to main content

EET Europarts styrker Pro-AV forretningen med opkøb af danske DS-Display A/S

Pressemeddelelse   •  Mar 31, 2017 11:00 CEST

   
Akkvisitionen bringer EET Europarts i front som førende distributør af Pro-AV & Digital Signage i Norden.

         

Købet af danske DS-Display A/S er en væsentlig styrkelse af EET Europarts´ Pro-AV forretning. DS-Display har  specialiseret sig som distributører af professionelle AV-løsninger, og er en velrenommeret markedsleder på det danske marked.
     
Om købet af DS-Display siger Mikael Thulin, Managing Director for EET Europarts i Danmark: "Med DS-Display vil vi få tilført en lang række nye kompetencer og endnu flere brands til vores Pro-AV portefølje. DS-Display har blandt andet et vigtigt brand som EPSON i sin portefølje, et brand som helt sikkert vil medvirke til at styrke vores sortiment og produktudbud til kunderne. Desuden, og mindst lige så vigtigt, får vi med DS-Display tilført et stærkt team af dygtige og specialiserede medarbejdere til vores Pro-AV organisation. Det vil styrke både vores udbud af service og vores projektrådgivning til Pro-AV & Digital Signage kunder.”
     
Med købet af DS-Display overtager EET Europarts et team af erfarne salgs- og produktmedarbejdere fra DS-Display. Fra DS-Displays ledelsesteam bliver Simon Kaas, forhenværende Adm. direktør for DS-Display, ny Sales Director for Pro-AV & Digital Signage hos EET Europarts, mens forhenværende Salgsdirektør Thomas Baggesen bliver ny Business Development Director for Pro-AV & Digital Signage forretningen.
     
Simon Kaas siger i forbindelse med akkvisitionen: "Jeg er virkelig fascineret af EET Europarts' forretningsmodel. Det er lykkedes EET Europarts, på få år, at opbygge en meget stærk produkt- og brandportefølje i et komplet One-stop-Shop koncept, der både understøtter det brede kundesegment såvel som nichekunderne. Det er virkelig en imponerende bedrift. Jeg glæder mig over, at vores mangeårige erfaring fra DS-Display kan videreføres hos EET Europarts, og ser frem til, at vi nu kan tilbyde vores kunder et komplet One-stop-Shop sortiment, en enestående e-handels platform og et helt unikt state-of-the-art logistik set-up."
              

Flere akkvisitioner på vej

EET Europarts er løbende på udkig efter potentielle opkøbsmuligheder. I øjeblikket er der flere akkvisitioner i støbeskeen.
       
"Akkvisitioner er en væsentlig del af vores ekspansionsstrategi, og en medvirkende faktor til den succes vi har haft med at vækste vores Pro-AV & Digital Signage forretning de senere år," siger Group CEO John Thomas, EET Group. "Det er vores ambition at blive en af de førende Pro-AV & Digital Signage distributører på det europæiske marked senest i 2020, og akkvisitionen af DS-Display er absolut et vigtigt skridt i den retning.”

       

>> Om DS Display A/S
          

      

Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.

Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Clint, Podspeakers, Sandberg, Garmin, Kensington, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret  med 34 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.
 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar