Pressemeddelelse -

EG skal levere samlet socialløsning til Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune har indgået kontrakt med EG om at udvikle en unik, samlet it-løsning til fire afdelinger i kommunen. Det sker for at skabe en samlet løsning, til fordel for både borgere og personale.

I fremtiden vil Silkeborg Kommunes medarbejdere få en samlet it-løsning. Det sker for at bringe borgere og personale endnu tættere sammen, på tværs af organisatoriske og faglige skel. På den måde kommer borgeren i centrum for it-løsningen.

Kontrakten mellem EG og Silkeborg Kommune omfatter levering af et digitalt dokumentationssystem til 800 brugere på kommunens sociale dag- og døgntilbud, samt et sagsbehandlingssystem til 200 brugere i myndigheden på voksen- og børneområdet.

"Silkeborg Kommune har store forventninger til samarbejdet med EG om udviklingen af et fagligt, bredt funderet it system," siger udviklingskonsulent Henrik Vind, Silkeborg Kommune.

Kommunen får en samlet løsning til DHUV,DUBU og PPR, hvor DHUV står for Digitalisering af Handicap og Udsatte Voksne-område og er den digitale understøttelse af Voksenudredningsmetoden. DUBU står for Digitalisering – Udsatte Børn og Unge, der er den tilsvarende løsning på børn- og ungeområdet, hvor man anvender udredningsmetoden ICS, Integrated Children's System, mens PPR står for Pædagogisk Psykologiske Rådgivning.

Godt udgangspunkt
Den kendsgerning at EGs it-systemer, inCorp Portal og Bosted System, allerede er i drift i en lang række kommuner har været afgørende for kommunens beslutning.

"Det har været et faktum, som giver os stor tiltro til kvalificeret planlægning og sikker drift," siger Henrik Vind og tilføjer:

"Vi har stillet store krav til sammenhængskraften i det socialfaglige it system, som digitalt skal understøtte en lang række arbejdsgange. Ikke blot for sagsbehandlere og pædagogisk personale på både børne- og voksenområdet i de enkelte afdelinger men også på tværs af organisatoriske skel. Èt fælles it system til fire afdelinger åbner for nyt fagligt potentiale. Borgeren SKAL være i centrum – også i it-mæssig forstand. Vi er overbeviste om, at EG er den helt rigtige aktør til at løfte den opgave," siger udviklingskonsulent Henrik Vind, Silkeborg Kommune.

EG jagter den kommunale førertrøje
For EG er aftalen endnu et vigtigt skridt i arbejdet på at blive kommunernes foretrukne leverandør:
"Kontrakten er et resultat af vores stærke position på markedet hos både myndighed og sociale tilbud kombineret med bredden i vores løsning, samt ikke mindst vores erfaringer fra KOMBIT og understøttelse af den kommende fælleskommunale rammearkitektur," siger direktør Mille Lindskrog Knudsen, EG Team Online, der er en del af divisionen Citizen Solution i EG.

Om EG EG's position som en af Skandinaviens førende it-servicevirksomheder er bygget på en tæt relation til vores kunder, brancheviden og solide it-kompetencer. EG har mere end 10 års erfaring med sagsbehandling, dokumentation, videndeling og effektmåling på det specialiserede socialområde.

Gennem dyb brancheindsigt og mere end 35 års erfaring, baserer EG sine løsninger på best practice-processer indenfor de brancher, hvor vi har en stærk markedsposition.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • dubu
  • citizen solution
  • bosted system
  • incorp portal
  • silkeborg kommune
  • pædagogisk psykologisk rådgivning
  • ppr
  • ics
  • vum
  • dhuv
  • offentlig it
  • kommuner
  • it-løsninger
  • it
  • eg a/s
  • eg
  • digital kommune

EG's position som en af Skandinaviens førende it-servicevirksomheder er bygget på en tæt relation til vores kunder, brancheviden og solide it-kompetencer.

Gennem en dyb brancheindsigt og mere end 35 års erfaring, baserer EG sine løsninger på best practice-processer indenfor de brancher, hvor vi har en stærk markedsposition.

Baggrundsmateriale – historien om EG, liste over opkøbte virksomheder, personportrætter og billedmateriale – kan hentes på www.eg.dk/presse.

Relateret materiale