Gå til indhold
Ejner Hessel A/S i strategisk opkøb af Thisted Motor Compagni

Pressemeddelelse -

Ejner Hessel A/S i strategisk opkøb af Thisted Motor Compagni

Familievirksomheden Ejner Hessel foretager et strategisk opkøb i det Nordjyske - nærmere bestemt i Thisted, hvor Thisted Motor Compagni bliver den 28. forretning i koncernen.

Thisted Motor Compagni er grundlagt i 1982 og har til huse på grunden direkte ved siden af Ejner Hessels afdeling i Thisted. I handlen overtages både bygninger og de 22 dygtige medarbejdere, der altså nu bliver en del af Ejner Hessel-familien.

Ejner Hessel overtager med købet Suzuki, Maxus og Ford-forhandlingen. Overtagelsen af Ford afdelingen taler ind i et strategisk sigte, som Ejner Hessel har på udvidelsen af Ford-forhandlingen i Danmark og første skridt mod en øget ekspansion med det anerkendte bilmærke i Jylland. Ligeledes giver købet af den nye forretning mulighed for at udvide de salg- og værkstedsfaciliteter for Renault, som Ejner Hessel i dag råder over i Thisted.

Direktør hos Ejner Hessel, Benjamin Mahr, fortæller her mere om beslutningen bag købet af Thisted Motor Compagni:

”Jeg ser nogle stærke synergier ved købet af den forretning, der ligger ved siden af vores afdeling i Thisted. Samtidig overtager vi en Ford-forhandling, som passer perfekt ind i de planer, vi har, for at styrke Ford i Ejner Hessel-regi. Derfor vil vores nye lokation give mulighed for styrkelsen af Ford og Renault i lokalområdet”, fortæller Benjamin Mahr og fortsætter:

”Hos Ejner Hessel er vi altid orienteret mod en fornuftig handel, og man må forvente, at vi kigger i markedet efter muligheder for at fortsætte en vækst på Ford. Samtidig er lokalerne i Thisted, som vi overtager, tidsvarende, og vi planlægger en yderligere modernisering af disse, hvor Renault og Ford nyvognsforretningerne samles under ét tag i de nye bygninger. Købet giver os ligeledes muligheden for at give Mercedes Benz-varebilerne mere plads i de eksisterende lokaler. Her oplever vi en stor interesse og kundetilvækst, og vi kan imødekomme denne bedre ved at give mere plads i vores eksisterende forretning.”

For Kurt Holm, ejer og direktør hos Thisted Motor Compagni, er salget til Ejner Hessel tilfredsstillende på flere parametre.
"Det er naturligt, at jeg har valgt at sælge til Ejner Hessel A/S, som har været en god nabo i de år, hvor forretningerne har lagt side om side. Først og fremmest har det været vigtigt for mig, at mine dygtige medarbejdere fortsætter i en virksomhed, der altid har set medarbejderne som nøglen til deres succes. Samtidig har vi en stor gruppe af loyale kunder, der med denne handel kommer til en virksomhed, som jeg ved tager sig ordentlig af dem. Jeg har haft en god og respektfuld dialog med Ejner Hessel A/S, hvor jeg synes, man gjorde sig umage for at sætte sig ind i min forretning og værdier. Netop gennem dette kunne vi mødes i en handel”, fortæller Kurt Holm, der stadig vil være at finde i forretningen på Løvevej, og i fremtiden vil indgå i andre funktioner i
virksomheden.

Ejner Hessel A/S har nu 28 forretninger fordelt over hele Danmark og beskæftiger lidt over 1.200 dedikerede medarbejdere dagligt. Overtagelsen af den nye forretning vil finde sted d. 1. september 2021.

Emner

Kategorier


Ejner Hessel A/S er familieejet, og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag ca. 1.400 medarbejdere.

Kontakt

Morten Roth

Morten Roth

Pressekontakt Direktør, marketing og digital 72 11 60 16

Relateret materiale

Velkommen til Ejner Hessel A/S!

Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.650 medarbejdere.

Ejner Hessel A/S
Jyllandsvej 4
7330 Brande
Danmark