Gå til indhold
Ejner Hessel A/S overtager importen af Mercedes-Benz lastbiler i Danmark

Pressemeddelelse -

Ejner Hessel A/S overtager importen af Mercedes-Benz lastbiler i Danmark

Ejner Hessel A/S har netop underskrevet kontrakten, der sikrer dem importen af Mercedes-Benz Trucks i Danmark. Dermed bliver det en kendt og anerkendt aktør i branchen, som fremover skal stå for importen af Mercedes-Benz lastbiler. Mercedes-Benz Trucks danske organisation følger med over i det nye set-up. Importøraftalen forventes at træde i kraft i starten af 2022 efter endelig godkendelse hos Konkurrencestyrelsen.

Med overtagelsen af importen af Mercedes-Benz og FUSO lastbiler skruer Ejner Hessel A/S op for det lange og tætte samarbejde med Daimler Truck AG. Ejner Hessel er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige forhandlere af lastbiler i Danmark med en historie, der går tilbage til 1968.

I forbindelse med aftalen om at overtage importen af Mercedes-Benz lastbiler udtaler direktør hos Ejner Hessel A/S, Benjamin Mahr:

- Lastbilerne er dybt forankret i Ejner Hessels historie, og vi er glade for, at vi som importør af Mercedes-Benz og FUSO lastbiler nu kommer endnu tættere på vores eget DNA. Vi er helt grundlæggende stolte over, at Daimler Truck AG i Stuttgart har valgt at vise os den tillid og tiltro, som det kræver at importere og forhandle deres lastbiler. Det vil vi gøre os umage for at leve op til. Samtidig er vi glade for, at vi med aftalen får Mercedes-Benz Truck Danmarks stærke team og deres know how med over i vores organisation.

Med overdragelsen af importorganisationen i Danmark fortsætter Daimler Truck AG sin rejse mod et øget fokus på udvikling og produktion af fremtidens lastbiler. I forbindelse med overtagelsen udtaler Mercedes-Benz Trucks direktør i Danmark, Jens-Christian Tittel:

- Mercedes-Benz Truck Danmark og Ejner Hessel har et årelangt og tillidsfuldt samarbejde bag sig. Ejner Hessel er en dedikeret og dygtig partner på det danske marked. De er derfor de helt rette til at fortsætte vores positive udvikling i Danmark. Med deres store kendskab til os, vores kunder og de øvrige forhandlere, er jeg sikker på, at de kan styrke Mercedes-Benz og FUSO’s tilstedeværelse på det danske marked yderligere. Samtidig er jeg stolt over, at vi leverer en forretning, der står stærkt på det danske marked. Og jeg ved, at vi er på vej med endnu flere stærke modeller.


Ejner Hessel overtager samtidig Mercedes-Benz CPH’s salg af lastbiler i Greve og Hillerød

Samtidig med overdragelsen af importaftalen overtager Ejner Hessel også salget af Mercedes-Benz lastbiler fra Merceds-Benz CPH i  Greve og Hillerød. Mercedes-Benz CPH vil fortsat have serviceværksteder på begge lokationer, så kunderne i området stadig kan få ydet service på deres lastbiler.

Lars Simper, administrerende direktør i Mercedes-Benz CPH udtaler følgende:

- Jeg er glad for at kunne overlevere et kompetent team af medarbejdere til en god og veldrevet virksomhed som Ejner Hessel. Jeg er sikker på, at Hessel kommer til at forsætte det gode samarbejde, vi har haft med kunderne de sidste mange år.

Emner

Kategorier


Ejner Hessel A/S er familieejet, og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag ca. 1.400 medarbejdere.

Kontakt

Morten Roth

Morten Roth

Pressekontakt Direktør, marketing og digital 72 11 60 16

Relateret materiale

Velkommen til Ejner Hessel A/S!

Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.650 medarbejdere.

Ejner Hessel A/S
Jyllandsvej 4
7330 Brande
Danmark