Nyhed -
Elfas opbevaringsekspert: Fra rodet teenage indgang til velorganiseret og flot entré
Ind- og udgangen i hjemmet udsættes for store prøvelser i form af mange jakker, sko, vanter og nøgler, der flittigt er i brug. Hertil kommer en sports glad trebørnsfamilie med teenagere, en bulldog, store tasker og behovet for at vaske tøj ofte. Familien Jallow forvandlede deres hverdagskaos i entréen til en funktionel og flot indgang med hjælp fra Elfas opbevaringsekspert Christine Dalman og indretningskonsulenten og Feng Shui-eksperten Jannice Wistrand.
I villaen på 190 kvm i Saltsjö-Boo syd for Stockholm bor familien Jallow. Mor Lina, 45, arbejder i Socialstyrelsen, og far Jibril, 45, arbejder i SEB. De har tre døtre, Cayenne, 14 år, Darwinne, 12 år og Corinne, 10 år. Samt den engelske bulldog Brorsan
Velorganiseret entré
Tidligere stod der andre garderobeskabe i entreen, men da gulvet skulle lægges om, tog familien dem ud og stillede en gammel rød børnehavehylde som midlertidig løsning.
- Det som forstyrrede os mest inden entréen blev bygget om var at den var helt åben, så alt rodet kunne ses. Der var ikke plads til de forskellige familiemedlemmer, men entréen var til alle og dermed ingens. Skoene lå hulter til bulter overalt, fortæller Lina.

Lidt som en hotellobby
Inderen og Feng Shui-eksperten Jannice Wistrand valgte en farveskala med okkertoner, med indslag af petroleumsblå toner.
- Da entréen er en mellemgang på stueetagen, var det vigtigt for mig, at den skulle føles både indrettet og indbydende, lidt som en hotellobby, forklarer Jannice.
Da der ikke var så meget plads at indrette på, valgte Jannice at male loftet for at give entréen karakter. Opbevaringen skjules af Elfas funktionelle og smukke sorte skydedøre.
- Ved at montere skydedøre, der matcher din stil, skaber du ro og får entréen til at føles ryddelig og mere indbydende, siger Elfas opbevaringsekspert Christine Dalman.


- Så snart vi kommer hjem, er entréen fyldt med ting. Derudover har vi alti mange hjemme på besøg, børnene tager venner med hjem, så det føles som en banegård her.
Behovet er altså opbevaring og struktur for både de aktive familiemedlemmer (og hunden!), men også for de tilbagevendende gæster.


- Det bliver nemmere at holde orden, hvis du har din egen plads, der er tilpasset dine behov. Du slipper for at lede, når hver ting får sin plads og lægges tilbage samme sted, siger Christine Dalman.
- Saml en side med masser af opbevaring, der er skjult bag skydedøre, tipser Jannice.


Pladsen under trappen er også optimeret med hylder og tørrestativer til vasketøj og et gardin, der gør det nemt at skjule.
- Fordi vi træner så ofte, er der konstant tøj, der skal vaskes og hænges til tørre, fortæller Lina.- Tidligere satte vi et sammenklappeligt gulvstativ op i entréen under trappen.
Da Elfa præsenterede en væghængt løsning til opbevaring- og vasketøjløsning for familien, blev Lina først skeptisk:
- Jeg troede faktisk ikke, at det ville blive godt, men resultatet har overgået alle vores forventninger! Det væghængte system er praktisk og rummer rigtig meget vasketøj. Det er skønt at kunne trække gardinet for og skønt at slippe af med det skrækkelige gulvstativ.

Jannice Wistrand, indretningskonsulent og Feng Shui-ekspert og Christine Dalman, opbevaringsekspert hos Elfa.
Eksperternes bedste tips til entréen
Opbevaringsekspertens 3 tips til en smart familieentré:
- Hold styr på de små ting. Opbevar handsker, huer, paraply, solbriller m.m. i kurve med rumdelere. Krogene er perfekte til nøgler, tasker og paraplyer.
- Sorter efter sæson. For at reducere mængden af tøj og ting, du skal opbevare i entréen, men også for at holde styr på dine ting ved regelmæssigt at sortere dem.
- Alt på sin plads. I slipper for at lede, når alle har deret egen plads, der er tilpasset deres behov. Og glem ikke plads til gæsterne!
Jannices 3 indretningstips til entréen:
- Glem ikke belysningen. Leder du efter vanter, hundesnor eller skoletasker? Sørg for at have en generel belysning, der oplyser entréen på et sekund. Entréen mangler ofte vinduer, og her er det særligt vigtigt med forskellige former for belysning på vægge, loft, bord og spejle for at give liv og dybde til rummet.
- Leg med kontraster. Lad den ene side af entréen have et roligt udtryk med fx skjult opbevaring bag skydedør. Derefter kan den modsatte side have en åben del. Skift stramme, grafiske indtryk med organiske indslag af planter. Et rundt spejl og en kurvet puf bryder fint med rektangulære elementer.-
- Kombiner funktion med æstetik. Husk, at entréen er det første, du ser, når du kommer hjem, så sørg for, at den er indbydende og mere end blot en passage. Vælg farve og form med omhu, og sørg for, at farverne findes andre steder i hjemmet. Tapeter og tekstiler giver et indbydende indtryk. Vælg et sæsonbestemt bord, hvor du pynter med et stearinlys, familiefoto, sæsonbestemt plante eller blomst.

Visualiser rummet med et moodboard
Lad inspirationen flyde ved at samle dine tanker om farver, former, møbler og indretning i et moodboard, som du nemt kan gøre i layoutprogrammer som fx Canva. På den måde får du et bedre overblik over slutresultatet. Her er Jannices tanker omkring sit moodboard:
- Jeg blev inspireret af den karamellignende farve, som familien havde på en pude på sin øverste etage, og tog udgangspunkt i den. Jeg ville gerne bruge farven i både loftet samt døre, sokler og bag skydedørene. Hvis jeg kun have brugt okkertonerne, ville rummet have været for dystert og mørkt, så jeg supplerede med en smuk tone af petroleum. Det smukke tapet kom til sin rette og pyntede flot i rummet. Puffen blev et skønt møbel, der gav god energi og flow i entréen. Det var vigtigt for mig, at entréen skulle føles både indrettet og indbydende, lidt i stil med en hotellobby.
