Gå til indhold
Nye Pro Erhvervscentre står klar til åbning
Nye Pro Erhvervscentre står klar til åbning

Pressemeddelelse -

Elgiganten åbner to nye Pro Erhvervscentre ved København og Århus

Professionelle løsninger opstillet i kontormiljøer, dedikerede rådgivere og produktdemonstrationer er, hvad Elgigantens erhvervskunder snart kan nyde godt af, når to nye Pro Erhvervscentre åbner i Glostrup og Skejby mandag den 23. august.

Samtidig med at danskerne vender tilbage til arbejdet efter sommerferien, styrker Elgiganten sine erhvervstilbud med et nyt koncept. To nye centre, kaldet Pro Erhvervscentre, skal levere professionelle løsninger til den stigende efterspørgsel efter elektronik til arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen.

De to centre ligger i Elgigantens varehuse i henholdsvis Glostrup ved København og Skejby udenfor Århus. Som navnet siger, er et Pro Erhvervscenter specialiseret i at rådgive og levere løsninger til arbejdspladser.

Mange kunder ønsker enten at se eller teste produkter før et køb. Noget Elgiganten har indtænkt i deres Pro Erhvervscentre. Michael West, Commercial Manager for B2B, fortæller: ”Vi har i løbet af længere tid oplevet en stigning i vores erhvervskundesegment i alle vores 38 varehuse, på vores erhvervshjemmeside og hos vores key account managers. Derfor tager vi nu endnu et skridt i vores erhvervssatsning. Med store showrooms og kontormiljøer, hvor et professionelt erhvervsteam ’tegner og fortæller’, kan vores erhvervskunder nu komme helt tæt på et bredt udvalg af professionelle produkter lige fra videomødeudstyr til head-sets og infoskærme.”

Medarbejderne i de to nye Pro Erhvervscentre er desuden uddannet til at rådgive arbejdspladser med at optimere arbejdsprocesser og træffe de rigtige valg. Det bliver også muligt at booke et møde med en erhvervssælger i varehuset, som kan hjælpe med at skræddersy de helt rette løsninger.

Ekstra elektronikbehov efter corona-restriktioner
Satsningen med de deciderede erhvervscentre sker på baggrund af 10 års vækst for Elgiganten på erhvervsmarkedet for elektronik og hvidevarer. En udvikling, der har taget ekstra fart det sidste halvandet år. ”Der er efterhånden kun få danske virksomheder og organisationer, der i dag ikke er afhængige af, at deres elektroniske løsninger fungerer optimalt og er konkurrencedygtige i pris. Noget, vi oplevede, der kom ekstra fokus på under corona, hvor behovet for at kunne afholde videomøder og arbejde hjemme steg betragteligt. En tendens vi regner med, vil fortsætte på den anden side af corona i takt med, at mange virksomheder har åbnet op for at medarbejdere nu arbejder hjemmefra. Og her står vi klar til at rådgive, når vi slår dørene op for vores nye Pro Erhvervscentre i næste uge,” afslutter Michael.

Emner

Tags


Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemmeelektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2019/20 for i alt 6,4 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2019/20 omsatte for 41,8 milliarder norske kroner.

Der er i alt 414 varehuse og ca. 10.000 medarbejderei Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone

Pressekontakt

Ditte Opstrup Andersen

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057

Presse, nyheder, billeder og kontakt

Kontakt Elgiganten presse for nyheder, pressemeddelelser, billeder og udtalelser.

Elgiganten
Arne Jacobsens Allé 16 (2 sal)
2300 København S
Besøg vores andre nyhedsrum