Pressemeddelelse -

A-vask overdrager deres virksomhed til Berendsen Textil Service

Berendsen Textil Service har per 3. januar overtaget familievirksomheden A-vask, som har to svanemærkede vaskerier i Taastrup og Aabenraa. Administrerende direktør, Henrik Luxhøj ser frem til at byde de mange nye kunder velkommen.

A-vask blev etableret i 2005 af de to libanesiske Warrad-brødre og består af to vaskerier i Taastrup og Aabenraa med 70 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 60 mio. kr. Per 3. januar 2019 overdrager A-vask deres kunder, medarbejdere og produktion til den 164 år gamle Berendsen Textil Service, der i Danmark har 18 vaskerier over hele landet, 1.300 medarbejdere, en årlig omsætning på 1,4 mia. kr. – og siden 2017 har været en del af den internationale Elis-koncern med 45.000 ansatte og over 400.000 kunder i 28 lande. ”Hos Berendsen vil de nye kunder også fremover få den svanemærkede og miljøoptimerede kvalitets-vaskeservice, de har været vant til. Og vi glæder os til at byde de mange nye kollegaer og kunder velkommen, når vi i løbet af 2019 integrerer de to virksomheder”, udtaler Henrik Luxhøj, Administrerende direktør i Berendsen Textil Service.

Emner

  • Økonomi

Kategorier

  • elis
  • opkøb
  • berendsen part of elis
  • a-vask
  • berendsen

---

Berendsen er en del af Elis – en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services.Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 28 lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Koncernen har 45.000 professionelle medarbejdere i 440 produktions- og servicecentre og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. I en verden, der konstant bliver mere kompleks, er vi vores kunders foretrukne samarbejdspartner, som styrker deres daglige drift og succes. Elis er noteret på Euronext, Paris. Læs mere på: www.corporate-elis.com/en.

Berendsen Danmark tilbyder svanemærket vaskeriservice og er tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet for at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. 85 % af Berendsen Danmarks tekstiler har mindst ét af mærkerne: Svanemærket, EU-blomsten og OEKO-TEX.

Følg os på:

LinkedIn

Facebook

YouTube

Kontakt

Anna-Sofie Plougmand

Pressekontakt Marketingschef +45 2363 9383