Pressemeddelelse -

Elis (tidl. Berendsen) er nomineret til CSR People Prize for socialt ansvar!

Elis (tidligere Berendsen) er blandt de kun 3 virksomheder, der er nomineret til CSR People Prize i kategorien: ”Virksomheder med over 250 ansatte”.

CSR People Prize uddeles hvert år som en hyldest til de virksomheder, der gør noget ekstraordinært for f.eks. at give udsatte mennesker en chance på arbejdsmarkedet – eller for at sikre, at virksomhedens medarbejdere trives og fastholdes i deres job. I år er Elis valgt som én af dem, der er nomineret til den bæredygtige pris.

”Jeg er både taknemmelig og glad for, at vi er nomineret til CSR People Prize. At have fokus på CSR er en del af vores virksomheds DNA – vi har over 23 nationaliteter ansat, som primært er ufaglærte, og flere af vores vaskerier er virksomhedscentre. Mangfoldigheden er en kæmpe styrke, for det skaber kreativitet, sammenhold og fastholdelse blandt vores medarbejdere… vi har en samlet medarbejderanciennitet på 10 år. Men vores inkluderende tilgang kræver naturligvis også en ekstra rummelighed af alle vores medarbejdere og viljen til at give en hjælpende hånd til kolleger med særlige behov hver dag – og derfor er det vores medarbejdere, vi kan takke for nomineringen”, siger Henrik Luxhøj, Elis’ administrerende direktør.

Læs mere om CSR People Prize 2021 og se de andre nominerede virksomheder her

Fastholdelse og trivsel under corona

Som tekstilleverandør til størstedelen af landets hoteller og restauranter har Elis det seneste år været påvirket af den faldende turisme, nedlukningerne og de fortsatte corona-restriktioner blandt deres kunder. Her har det været en stor styrke, at Elis kunne bruge deres CSR-strategi som en rettesnor for virksomhedens kriseledelse – og at Elis har opretholdt deres store fokus på bl.a. verdensmål nr. 8: ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” og nr. 3: ”Sundhed og trivsel”.

”For at beskytte forretningens økonomiske stabilitet og vores medarbejderes job har vi bl.a. taget imod regeringens hjælpepakke med lønkompensation, brugt ordningen om arbejdsfordeling og investeret i at opkvalificere og fastholde ca. 250 medarbejdere ved at tilbyde dem FVU-kurser (forberedende voksenundervisning, red.) i dansk hos VUC i arbejdstiden – så de med et stærkere sprog bedre kan forstå vores procedurer og sikkerhedsregler, gøre karriere hos os og blive integreret i samfundet. Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at skabe tryghed og ro blandt medarbejderne i et år, der for alle virksomheder har skabt helt nye trivselsudfordringer – og derfor føles det særligt godt, at vi netop i år er nomineret til CSR People Prize”, siger Elis’ HR-direktør Natja Aaberg Hornsbæk.

Vinderne af CSR People Prize 2021 afsløres ved Cabis digitale årskonference d. 24. marts – læs mere her

Related links

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • csr
  • human resources
  • berendsen
  • mangfoldighed
  • elis
  • berendsen elis
  • hjælpepakker
  • csrpeopleprize

---

Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.

Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 28 lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Koncernen har 45.000 medarbejdere i 440 produktions- og servicecentre og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på: www.elis.com

Elis Danmark er tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet for at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard og 85 % af Elis Danmarks tekstiler har mindst ét af mærkerne: Svanemærket, EU-blomsten og OEKO-TEX.

Følg os på:

LinkedIn

YouTube

Kontakt

  • Elis (tidl. Berendsen) er nomineret til CSR People Prize for socialt ansvar!
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Berendsen skifter navn til Elis

    Til januar 2021 skifter Berendsen i Danmark navn til Elis. Navneskiftet sker som et naturligt led i, at Berendsen i 2017 blev opkøbt af Elis – og blev en del af den førende europæiske tekstil-, hygiejne- og facility services partner.

  • Nu har Berendsen offentliggjort CSR-rapporten for 2019

    At blive verdens første verdensmålcertificerede virksomhed; At opnå 41 % kvindelige ledere og rekordlav medarbejderudskiftning; At gøre størstedelen af landets hoteller mere bæredygtige med miljømærket sengetøj. Det er nogle af de 2019-resultater, Berendsen fortæller om i den nye CSR-rapport, der også viser, at virksomheden fastholder CSR-strategien på trods af den globale sundhedskrise.

  • Hos Berendsen kan medarbejderne tilpasse deres arbejdssted og -tid ud fra deres livssituation

    På Jobindex giver Berendsens medarbejdere arbejdspladsen 5 ud af 5 stjerner i kategorien: "Arbejdsmiljø og balance". At medarbejderne selv kan tilpasse deres arbejdssted og -tid ud fra deres livssituation, styrker både de ansattes trivsel og sundhed – og gør det muligt for virksomheden at fastholde de dygtige medarbejdere i en tid, hvor erhvervslivet mangler gode hoveder og hænder.

  • 41 % af Berendsens ledere er kvinder – og diversiteten styrker trivslen

    Berendsen lykkes i høj grad med at få både kompetente kvinder og mænd ind på lederposterne. For Berendsen er opskriften på succes ikke at sætte specifikke måltal for kønsfordelingen – de har derimod skabt en organisation, hvor alle fra top til bund har forståelse for, at mangfoldighed er vejen til at trives og gøre det bedre sammen.

  • Nu har Elis offentliggjort CSR-rapporten for 2020

    I 2020 har Elis (tidl. Berendsen) sendt ca. 250 medarbejdere på danskkurser som alternativ til afskedigelser samt indkøbt 90 % socialt og miljømæssigt bæredygtigt sengelinned og håndklæder fra deres største linnedleverandør. Se mere i den nye CSR-rapport.

  • Årsregnskab: Elis Danmark sikrede forretningens stabilitet i 2020

    Nu har Elis Danmark (tidl. Berendsen) offentliggjort årsregnskabet. Det viser, at landets førende tekstilservicevirksomhed fik sikret forretningens stabilitet i 2020, selvom de mistede omsætning på bl.a. hotel- og restaurantkunders nedlukninger.