Gå til indhold
Sikkerhedsituationen i Maghreb - et af Europas vigtigste politiske anliggender

Pressemeddelelse -

Sikkerhedsituationen i Maghreb - et af Europas vigtigste politiske anliggender

Mahgreb, den nordafrikanske region på dørtrinnet til EU, skaber sjældent overskrifter i danske medier, men det er aktuelt et af Europas vigtigste politiske anliggender.

Torsdag, den 25. november 2021, vil sikkerhedssituationen i Maghreb være øverst på dagsordenen ved et debatarrangement, som afholdes på Københavns Universitet af Det Udenrigspolitiske Selskab og Kongeriget Marokkos Ambassade. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Deltagelse kræver dog online-tilmelding via Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside.

Baggrunden for begivenheden er det faktum, at EU’s sikkerhed i høj grad er afhængig af sikkerheden i landene på tværs af Maghreb-regionen, som inden for et rammen af et svækket regionalt samarbejde lige nu kæmper for at reagere på nationale og globale økonomiske udfordringer.

”Den forværrede sikkerhedssituation i Maghreb-regionen bliver mere og mere alarmerende. Det er grunden til, at Marokko har forpligtet sig til på det højeste statslige niveau at fremme fred, sikkerhed og stabilitet, ikke kun i Maghreb-regionen, men på hele det afrikanske kontinent gennem en proaktiv tilgang, der kombinerer delt ansvar og fælles udvikling,” siger Marokkos ambassadør i Danmark, Khadija Rouissi.

Tre eksperter er inviteret til at debattere sikkerhedsudfordringer og løsninger i Maghreb-regionen. De tre eksperter er Noufal Abboud, administrerende direktør og medstifter af Nordisk Center for Konflikttransformation, Niklas Kabel Pedersen, partner i Voluntas, der har kontor i Tunis, og Rasmus Alenius Boserup, direktør for EuroMed Human Rights. Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen, vil moderere debatten.

Marokko har siden begyndelsen i 2004 været et af de udvalgte lande i Det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram, og Marokko er fortsat en af de stabiliserende kræfter i regionen. Landet har været åbent for reformer på mange områder og adskiller sig fra sine nabolande i forhold til sine erfaringer med islamister. Mens Algeriet og Tunesien har tyet til militære og forfatningsmæssige tiltag for at fjerne islamister fra magten, var det i Marokko landets borgere, der ved valget i september fjernede det moderate islamistiske parti, PJD, fra magten.

Det er første gang siden Det Arabiske Forår i 2011, at et islamistisk parti er blevet fjernet fra magten gennem valgprocessen.

Arrangementet ”Security in Maghreb” gennemføres på engelsk. Det finder sted torsdag den 25. november 2021 kl. 17.00-18.30 i Auditorium 1.1.18 i Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, København K.

Tilmelding via Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside:

https://udenrigspolitik.dk/arrangementer/security-in-maghreb/

Emner

Kategorier

  • Bureau vote.jpg
    Bureau vote.jpg
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    800 x 500, 54,5 KB