Pressemeddelelse -

Fiberbrugere streamer mere

Brugen af streaming-tjenester som Netflix og Viaplay er i hastig vækst, men det er især fiberbrugere, der har fået øjnene op for de nye muligheder. Fiberbrugere streamer nemlig mere end andre danske bredbåndsbrugere, viser en ny undersøgelse.

Fiberbrugere streamer mere end andre danske bredbåndsbrugere, viser en ny undersøgelse, analysevirksomheden Wilke har lavet for Waoo!. Både når det kommer til spørgsmål om, hvorvidt man streamer og hvor ofte, er der en markant forskel på fiberbrugere og andre danske bredbåndsbrugere. Siden 2013 er streaming steget fra 14 til 25 procent, og fiberbrugere er tilsyneladende allerede et skridt foran. Blandt fiberbrugere er det nemlig hele 55 procent, der bruger streamingtjenester, mens tallet er 47 procent for andre bredbåndsbrugere. Samtidig svarer 40 procent af fiberbrugerne, at de bruger streamingtjenester dagligt mod 32 brugere af andre bredbåndsbrugere. Det er der flere grunde til, hvis man spørger Henrik Leu Christiansen, som er teknisk chef i EnergiMidt Fiberbredbånd.

- For det første har fiberbrugere bedre forudsætninger for at streame, fordi de har kapaciteten og båndbredden i deres fiberforbindelse. Med en fiberforbindelse kan hele familien streame samtidig fra hver sin tablet eller PC, uden at det går ud over kvaliteten, siger han og tilføjer, at de familier, der streamer meget, måske også er mere tilbøjelige til at vælge fiber, fordi de ofte har større fokus på og interesse for teknologiens muligheder.

Streaming i hastig vækst
Streaming buldrer derudaf, og danskerne ser i stigende grad deres film, serier og TV-programmer via internettet frem for via almindelig TV. I 2016 forventes streaming at nå op på 31 procent af danskernes samlede TV-forbrug, og allerede i 2019 vil det overhale almindelig TV.

- Det går stærkt lige nu, og især Netflix har virkelig fået fat i danskerne som den altoverskyggende streaming-tjeneste. Lige nu er Netflix’ indhold primært tilgængeligt i HD-kvalitet, men der kommer efterhånden mere og mere indhold i 4K-kvalitet, og det kræver båndbredde, forklarer Henrik Leu Christiansen.

Cirka 42 procent af danskerne streamer fra en tablet, mens 22 procent streamer fra telefonen. At streame i 4K kræver 16-20 Mbit/s pr. enhed, og i en familie på fire, hvor alle streamer fra hver sin enhed, kan en 50/50 Mbit/s-forbindelse derfor hurtigt få ben at gå på.

- 4K er for alvor på vej frem på streamingtjenesterne, og i 2016 vil det stige markant. Samtidig ligger efterfølgeren, som er 8K, også kun få år ude i fremtiden, og så er vi oppe på, at det kræver 100 Mbit/s pr. enhed for at kunne følge med. Så der er ingen tvivl om, at behovet for båndbredde vil stige endnu mere de næste par år i takt med den øgede interesse for streaming, slutter Henrik Leu Christiansen.

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • energimidt
  • waoo
  • privat
  • fiberbredbånd
  • fibernet
  • fiber
  • streaming
  • netflix
  • viaplay
  • 4k
  • hd
  • wilke
  • analyse
  • rapport

Fakta om EnergiMidt

EnergiMidt er Danmarks fjerdestørste energiselskab med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner.

EnergiMidt er en moderne energi- og kommunikationsvirksomhed med 235.000 kunder. Virksomheden beskæftiger cirka 650 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg.

EnergiMidt blev i 2015 kåret til Danmarks bedste arbejdsplads efter at have ligget i top 3 siden 2012. EnergiMidt har desuden vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.

Flere end 65.000 midt- og østjyder har fiberbredbånd fra EnergiMidt, og antallet er støt voksende.

EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til cirka 50.000 familiers årlige elforbrug.

Kontakt

Anne Brandborg

Pressekontakt +45 20 25 08 30

Kundeservice

Fiberbredbånd 7015 0060

Relateret materiale