Nyhed -

Energistyrelsen godkender Lebaras anmodning om roamingtillæg

Energistyrelsen har godkendt Lebaras anmodning om at kunne anvende et roamingtillæg over for selskabets kunder for at kunne dække et eventuelt tab, når selskabets kunder roamer i EU. Det sker på baggrund af, at selskabet har dokumenteret en negativ detailroamingfortjeneste på mere end 3 pct. af Lebaras fortjeneste på mobiltjenester.

Siden den 15. juni 2017 har teleselskaber som udgangspunkt ikke lovligt kunnet opkræve betaling for roaming i EU. Forbrugerne betaler derfor den samme pris for at bruge mobiltelefonen i de øvrige EU-lande, som de gør derhjemme.

Under særlige og ekstraordinære omstændigheder kan et teleselskab søge Energistyrelsen om tilladelse til at opkræve et tillæg for at få dækket et eventuelt tab på de roamingtjenester, som selskabets kunder bruger i andre EU-lande.

Den 30. september 2019 har Energistyrelsen truffet afgørelse og godkendt Lebaras anmodning om på baggrund af selskabets særlige og ekstraordinære omstændigheder at kunne anvende et roamingtillæg over for selskabets kunder. Det vil derved give Lebara mulighed for at opkræve et tillæg, når selskabets kunder roamer i EU. Det godkendte roamingtillæg går ikke videre end at sikre dækning af Lebaras forventede negative detailroamingfortjeneste. Godkendelsen gælder for perioden fra afgørelsestidspunktet frem til den 30. juni 2020.

Se afgørelsen her.


Kontakt

Kontorchef Trine Heidemann Jansen, tlf. 2096 1792, thg@ens.dk

Emner

  • Telekommunikation

Kategorier

  • teleforsyning

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06