Nyhed -

Energistyrelsen har opdateret PSO-fremskrivningen

Fremskrivningen er bl.a. revideret i lyset af resultaterne af udbuddet om havmølleparken ved Kriegers Flak og de kystnære havvindmøllerparker. Opdateringen nedjusterer skønnet over PSO-udgifterne frem mod 2025 sammenlignet med august-fremskrivningen.

Energistyrelsens december-fremskrivning af de forventede PSO-udgifter er opdateret med:

Den kendte budpris og forventede produktion for de Kystnære Havvindmølleparker, hvor det vindende bud lød på 47,5 øre/kWh

Den kendte budpris for havvindmølleparken ved Kriegers Flak, hvor det vindende bud lød på 37,2 øre/kWh

Besparelser i forbindelse med PSO-aftalen i form af nedsættelse af balanceringsgodtgørelse for vindkraft til 1,3 øre/kWh og annullering af den resterende pulje til forsøgsmøller (22 MW).

Samlet set betyder opdateringen, at PSO-udgifterne ventes at blive 1,6 mia. kr. lavere i 2025 end skønnet i Energistyrelsens august-fremskrivning.

Se Energistyrelsens opdaterede PSO-fremskrivning fra december 2016.

Kontakt

Morten Egestrand, Energistyrelsen, tlf: +45 33 92 68 23, e-mail: meg@ens.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • vedvarende energi
  • statistik/fremskrivninger

Kontakt

Relateret materiale

  • Ny PSO fremskrivning: Lavere elpriser hæver PSO-niveauet de kommende år

    Energistyrelsen har opdateret fremskrivningen over de kommende års PSO-udgifter. Afskaffelsen af grundbeløbet til de decentrale kraftvarmeværker kombineret med en stigende elpris betyder, at PSO-udgifterne vil falde frem mod 2020 på trods af den store udbygning med vindkraft på havet.

  • Nye muligheder for PSO-lempelse – virksomheder kan ansøge om tilskud

    Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om ændring af lov om statstilskud, der betyder, at flere virksomheder kan få del i de godt 1,5 mia. kr., der er afsat til målrettede lempelser af PSO i årene 2015-2020. Energistyrelsen åbner nu for indsendelse af hensigtserklæringer fra virksomheder, der forventer at være berettigede til at modtage tilskud under den udvidede ordning.

  • Fald i PSO-tariffen for 2. kvartal 2019

    PSO-tariffen for 2. kvartal 2019 er fastsat til 2,1 øre per kWh. Det er lavere end PSO-tariffen for 1. kvartal, og er desuden væsentlig under tariffen for 2. kvartal 2018.