Gå til indhold
Billede: Screenshot fra hjemmesiden veprojekter.dk
Billede: Screenshot fra hjemmesiden veprojekter.dk

Nyhed -

Energistyrelsen lancerer hjemmeside for opstillere af vedvarende energi

Energistyrelsen lancerer hjemmesiden VEprojekter.dk for opstillere af vedvarende energi. Hjemmesiden skal gøre det nemmere at få et overblik over processerne for etablering og drift af vedvarende energianlæg.


Hjemmesiden veprojekter.dk er oprettet for at vejlede om den administrative proces for vedvarende energianlæg, herunder hvilke trin opstillere skal igennem for at etablere og drive et VE-anlæg.

Hjemmesiden er målrettet opstillere af vedvarende energianlæg og ejere af eksisterende anlæg. Både egenproducenter med mindre anlæg og opstillere af kommercielle energianlæg, der er baseret på vedvarende energikilder, kan have glæde af hjemmesiden.

Én fælles indgang

VEprojekter.dk giver et samlet overblik over tilladelser til at etablere og drive VE-anlæg, gennem én fælles indgang, og henviser til relevante myndigheder for fagspecifik vejledning.

Ifølge EU-lovgivning skal der udpeges et fælles kontaktpunkt for opstillere af vedvarende energianlæg. Energistyrelsen er udpeget som kontaktpunkt, og hjemmesiden veprojekter.dk er oprettet som samlet hjemmeside for kontaktpunktet.

Besøg hjemmesiden veprojekter.dk

Kontakt

veprojekter@ens.dk

Emner

Tags

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46
Morten Christensen

Morten Christensen

Pressekontakt Teamleder for Presse & Kommunikation Energistyrelsen +45 33 92 68 58

Velkommen til Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum