Nyhed -

EUDP indkalder ansøgninger til Nordsø-særpulje

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) genudbyder i år 10 mio. kr. til miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas i en særlig Nordsø-pulje. Ansøgningsfristen er fredag d. 7. september 2018.

Puljens formål er at bidrage til at fremme initiativer og projekter til miljø- og energivenlig produktion af olie og gas ved at få nye teknologier og metoder indført i praksis i produktionen med henblik på at reducere det miljømæssige footprint for industrien.

Støtte kan ydes til offentlige eller private erhvervsvirksomheder eller videninstitutioner. Puljen vil blive administreret efter EUDP’s regelsæt, og ansøgninger vil blive vurderet på grundlag af puljens særlige formål og EUDP’s generelle kriterier.

Ansøgningsfristen er fredag den 7. september 2018 kl. 15.00.

Se nærmere i indkaldelsen af ansøgninger.

Fakta om EUDP

EUDP er en offentlig tilskudsordning, som støtter udvikling og demonstration af ny teknologi på energiområdet. EUDP finansierer også dansk deltagelse i internationalt samarbejde og videndeling om energiteknologi.

EUDP skal bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima. EUDP skal endvidere være med til at skabe vækst og arbejdspladser, øge forsyningssikkerheden og gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler.

Se nærmere om EUDP på Energistyrelsens hjemmeside.

Kontakt

Sekretariatschef for EUDP, Mogens Uhd Nielsen, 3392 7532, mun@ens.dk

Specialkonsulent Jan Bünger, 3392 7589, jbu@ens.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • vedvarende energi
  • energiteknologi
  • klima og co2

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale