Nyhed -

Høring: Rammesætning for Global Afrapportering 2022

I 2022 fremlægger Energistyrelsen den anden globale afrapportering, som ifølge klimaloven skal offentliggøres hvert år i april i sammenhæng med den årlige klimastatus og –fremskrivning. I perioden 10. til 24. november gennemføres en skriftligt høring af rammesætningen for rapporten.


Det fremgår af Klimaloven, at der skal udarbejde en årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Formålet med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet. Global Afrapportering 2022 vil omfatte både påvirkningen af de globale udledninger som følge af eksempelvis det danske forbrug, men også påvirkningen fra konkrete bilaterale landesamarbejder, hvor Danmark bl.a. bidrager med at omstille landenes energisektorer.

Ekstern høring af Global Afrapportering 2022

Fra den 10. til den 24. november afholder Energistyrelsen en skriftlig høring af rammesætningen og metodetilgang for Global Afrapportering 2022. Høringsmaterialet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Der afholdes desuden et møde for interessenter mandag d. 15. november fra kl. 12.00 til 14.00 i Energistyrelsen i København. På mødet vil der være mulighed for at stille spørgsmål til det samlede høringsmateriale. Tilmelding til mødet foregår ved at kontakte Ida Marie Retoft pr. mail (imret@ens.dk) eller telefon (33926812).

Kontakt

Chefkonsulent Ida Marie Retoft
33926812, imret@ens.dk


Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • klima og co2
  • internationalt
  • vedvarende energi

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06