Nyhed -

Kom til informationsmøde om nye rammer for udnyttelse af overskudsvarme samt energieffektivisering

Energistyrelsen afholder informationsmøder for virksomheder om nye rammer for udnyttelse af overskudsvarme samt tilskud til energieffektiviseringer med mere den 29. november og 2. december.

Informationsmøderne er gratis og afholdes den 29. november 2021 på Glostrup Park Hotel og den 2. december 2021 i Fjernvarmens Hus, Kolding.

Formålet med informationsmøderne er at give deltagerne en introduktion til den nye aftale om overskudsvarme, herunder muligheden for at opnå afgiftsfritagelse for overskudvarme i forbindelse med Energistyrelsens kommende energieffektiviseringsordning.

Derudover vil møderne omhandle de muligheder, virksomheder har for at søge tilskud til energieffektiviseringsprojekter gennem Erhvervspuljen, samt hvordan det obligatoriske energisyn for store virksomheder aktivt kan bruges af virksomhederne til gavn for den grønne omstilling.

Er informationsmøderne noget for dig?

Informationsmøderne henvender sig til virksomheder, fjernvarmeselskaber og energisynskonsulenter, som ønsker at høre mere om mulighederne for at udnytte og modtage ekstern overskudsvarme.

Informationsmøderne henvender sig derudover til virksomheder, som ønsker at blive opdateret på Erhvervspuljen og muligheder for at søge tilskud til energieffektiviseringsprojekter.

Tilmelding og program

  • Informationsmøde 29. november i Glostrup

Tid og sted: 12:30-15.45. (Der vil være let frokost fra kl 12.00). Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, Glostrup

Du finder programmet her

Tilmelding kan ske ved at skrive en mail til: efo@ens.dk

  • Informationsmøde 2. december i Kolding

Tid og sted: 12:30-16. (Der vil være let frokost fra kl 12.00). Fjernvarmens Hus, Merkurvej 7, 6000 Kolding

Du finder programmet her

Informationsmødet afholdes i samarbejde med Grøn Energi – tilmelding foregår via dette link: Informationsmøde for leverandører af overskudsvarme (danskfjernvarme.dk)

Fakta

Det er i politisk aftale om overskudsvarme besluttet, at virksomheder kan opnå afgiftsfritagelse på den del af overskudsvarmen, der leveres fra virksomheder, hvis virksomheder indgår i Energistyrelsens ordning om energieffektivisering. Rammerne for ordningen er beskrevet i bekendtgørelsen til ordningen, som er i offentlig høring fra 1. – 29. november. Du kan finde bekendtgørelsen her

Der lægges i energieffektiviseringsordningen op til, at konsulenter, der lever op til kompetencekravene (se nærmere i bekendtgørelsen) kan indgå i ordningen som uvildige eksperter for løbende at verificere kravene i virksomhederne. Konsulenter, der ønsker at indgå i ordningen som uvildige eksperter, kan tilmelde sig Energistyrelsens kursus om ekstern verifikation her:

https://www.teknologisk.dk/kurser/kursus-for-konsulenter-til-ekstern-verifikation-i-forbindelse-med-energieffektiviseringsordningen/k91097 (OBS! Bemærk at kursus allerede afholdes d. 12 november 2021).

Kontakt

Fuldmægtig Frederik Schnoor Rasmussen, fsrn@ens.dk, 33 95 08 19

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • effektivisering & erhverv

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06