Pressemeddelelse -

Energiforbruget steg i første halvår af 2016

Det faktiske energiforbrug steg med 1,2 pct. i første halvår af 2016 i forhold til samme periode året før. Korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el steg energiforbruget med 2,8 pct.

Det faktiske energiforbrug steg 1,2 pct. i første halvår 2016 sammenlignet med første halvår 2015. Stigningen i forbruget i første halvår af 2016 dækker over, at forbruget af olie og kul steg henholdsvis 0,3 pct. og 10,0 pct. sammenlignet med samme periode året før. Samtidig er forbruget af naturgas og vedvarende energi i første halvår 2016 reduceret med henholdsvis 0,7 pct. og 4,8 pct. Faldet i forbruget af vedvarende energi skyldes især et fald i forbruget af biomasse på de centrale værker og en mindre vindkraftproduktion.

Nettoimporten af el var i de første seks måneder af 2016 næsten 3 TWh, hvilket er næsten dobbelt så meget som i samme periode året før. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget i 1. halvår 2016 steget med 2,8 pct. i forhold til samme periode året før.

Produktionen af primær energi faldt samlet med 7,9 pct. som konsekvens af, at produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi faldt henholdsvis 10,9 pct., 3,3 pct. og 7,6 pct.

Faldet i vindkraftproduktionen bidrager til stigningen i samlede energiforbrug, da vindkraft alene indregnes med den producerede el, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab, der medregnes i opgørelsen af energiforbruget.

Tabel 1: Energiproduktion og energiforbrug i 1.- 2. kvartal i 2015 og 2016 [TJ]

Kvartal Primær energi-
produktion
Faktisk
energiforbrug
Korrigeret for netto-
import af el
1. – 2. kvartal 2016 304.597 373.245 386.053
1. – 2. kvartal 2015 330.848 368.804 375.513
1. kvartal 2016 142.096 197.711 200.174
1. kvartal 2015 158.426 194.532 194.428
2. kvartal 2016 162.501 175.534 185.878
2. kvartal 2015 172.422 174.272 181.085


Fig. 1: Faktiske energiforbrug i Danmark [PJ] 

Fig. 1: Faktiske energiforbrug i Danmark [PJ]








Fig. 2: Vindkraftens andel af indenlandsk elforsyning [pct.]

Fig. 2: Vindkraftens andel af indenlandsk elforsyning [pct.]







Related links

Emner

  • Energispørgsmål

Kategorier

  • klima og co2
  • undergrund
  • forsyning
  • statistik/fremskrivninger

Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver knyttet til energiproduktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og -besparelser samt nationale CO2-mål og indsats til begrænsning af udledningen af drivhusgasser.

Vi har desuden ansvaret for brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Vi er ca. 400 beskæftiget i Energistyrelsen.

Kontakt

Relateret materiale

  • Energiforbruget steg i de tre første kvartaler af 2016

    Det faktiske energiforbrug steg med 1,4 pct. i de tre første kvartaler af 2016 i forhold til samme periode året før. Korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el steg energiforbruget med 1,8 pct.

  • Brændeovne dækker varmeforbruget i næsten 400.000 boliger

    En ny undersøgelse, som EA Energianalyse har lavet for Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, viser at det samlede forbrug af brænde var 22.900 TJ i 2015. Det svarer til varmeforbruget i knap 390.000 husholdninger. Undersøgelsen bygger på en ny og mere omfattende metode end tidligere.

  • Vedvarende energi dækker nu 56 pct. af elforbruget

    En højere elimport og en væsentlig større vindkraftproduktion gav et stort fald i forbruget af kul og andre fossile brændsler på kraftværkerne i 2015. Det betød, at de faktiske CO2 udledninger faldt i 2015 med 6,6 pct., og at vedvarende energi nu dækker 56 pct. af elforbruget. Det fremgår af Energistatistik 2015, som Energistyrelsen offentliggør i dag.