Pressemeddelelse -

Energistyrelsen igangsætter ny screening efter områder til opstilling af havvind

Parallelt med de igangværende analyser af havbunden ved den nuværende Hesselø Havvindmøllepark, afsøger Energistyrelsen nu alternative områder for park 2 fra Energiaftalen i 2018.

Udbuddet af Hesselø Havvindmøllepark er sat på pause efter fundet af blød lerbund i særligt den nordlige og vestlige del af området. Parallelt med at konsekvenserne afdækkes yderligere, har Energistyrelsen igangsat en finscreening for at se på mulige alternative placeringer af park 2 fra Energiaftalen i 2018.

En finscreening er en indledende vurdering af, om et område er egnet til etablering af en havvindmøllepark, herunder hvad konsekvenserne er ift. blandt andet omkostninger, netarbejde og natur-, miljø og planforhold. Finscreeningen omfatter områder indmeldt til Havplanen og omfatter både områder som tidligere har været finscreenet og nye områder, jf. kortet. Områderne kan bringes i anvendelse, hvis de videre analysere viser, at placeringen ved Hesselø er uegnet.

Områderne er,

  • Et nedskaleret Hesselø-område + området syd for det nuværende Hesselø-område
  • Et nedskaleret Hesselø-område + Kattegat 2 – et område vest for det nuværende Hesselø-område
  • Kriegers Flak 2
  • Et nedskaleret Hesselø-område + Kriegers Flak 2 Nord - det nordlige af de to sites, som udgør Kriegers Flak 2
  • Nordsøen 1 - områderne syd for den planlagte Thor Havvindmøllepark.

Find mere information om Hesselø Havvindmøllepark.(engelsk)

Læs om den forestående tekniske dialog med markedet om Hesselø Havvindmøllepark.

Kontakt:

Pressechef, Ture Falbe-Hansen (tfh@ens.dk), telefon (+45) 25 13 78 46

Projektleder, Anette Norling, (ano@ens.dk), telefon (+45) 3392 6735

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • forsyning
  • havvind
  • vedvarende energi
  • klima og co2
  • politik

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale