Pressemeddelelse -

Opdatering: Invitation til teknisk briefing om Basisfremskrivning 2018

Energistyrelsen vil offentliggøre Basisfremskrivning 2018 fredag den 13. april 2018 og inviterer samtidig til en præsentation af analysens hovedresultater.

Energistyrelsen planlægger at offentliggøre en opdateret fremskrivning af Danmarks energiforbrug, energiproduktion og udledning af drivhusgasser, der rækker frem mod 2030. I den forbindelse inviterer styrelsen pressen og andre interesserede til en teknisk briefing om rapporten, hvor der bliver mulighed for at få en præsentation af de nye hovedresultater og stille opklarende spørgsmål.

Arrangementet finder sted den 13. april kl. 10.00 – 11.30 i Energistyrelsens kantine, Amaliegade 44, 1256 København K.

Samtidig med offentliggørelsen af Basisfremskrivningen vil Energistyrelsen offentliggøre en ny analyse, som COWI A/S har udarbejdet, om udbygning med store datacentre i Danmark.

Tilmelding

Tilmelding kan ske ved at sende en mail til as@ens.dk. Angiv venligst navn og medie/virksomhed/organisation. Deltagelse er gratis.

Kontakt:

Chefkonsulent Lars G. Jensen, mobil: 25 38 28 72, e-mail: lgj@ens.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • politik
  • vedvarende energi
  • forsyning
  • klima og co2
  • statistik/fremskrivninger

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Kontakt

Relateret materiale

  • Basisfremskrivning 2017: Fortsat grøn omstilling efter 2020 kræver nye initiativer

    Energistyrelsen udgiver en fremskrivning af Danmarks energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser, der rækker frem mod 2030. Basisfremskrivning 2017 viser, at Danmark når EU-målene i 2020 for anvendelsen af vedvarende energi og de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger. En fortsat grøn omstilling efter 2020 vil dog kræve, at der gennemføres nye energipolitiske initiativer.

  • Basisfremskrivning 2018: Energien bliver grønnere nogle år endnu

    Danmarks samlede andel af vedvarende energi vokser i de næste 2-3 år, og Danmark vil overopfylde sin EU-forpligtelse i 2020. Uden nye energipolitiske tiltag vender udviklingen i 2021, så der i 2030 vil være en manko på godt 10 procentpoint i forhold til regeringsgrundlagets målsætning om, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.