Gå til indhold
Industri-Danmark kan spare store mængder energi med software og sensorik, konkluderer innovationsprojektet AVES.
Industri-Danmark kan spare store mængder energi med software og sensorik, konkluderer innovationsprojektet AVES.

Pressemeddelelse -

Ny software optimerer energikonsulenters arbejde


Smart energi. Med en blanding af software og sensorik kan virksomheden Seluxit spare industri-Danmark for store mængder energi. Det er konklusionen fra det afsluttede innovationsprojekt AVES.

Den billigste og mest bæredygtige energi er den, du ikke bruger.

Det bonmot arbejder Seluxit efter. Virksomheden fra Aalborg har specialiseret sig i digitale løsninger, der energieffektiviserer alt fra bygninger til industriproduktion; blandt andet gennem produktet ShowMe, der er udviklet i innovationsprojektet AVES i regi af Energy Cluster Denmark.

”Vi har knyttet det såkaldte internet of things til energisektoren og udviklet et komplet set-up med instrumentbræt, software og sensorer til industrielle produktionslinjer til overvågning med henblik på at opnå energibesparelser gennem vedligeholdelsesplanlægning og produktionskontrol,” siger Daniel Lux, CEO i Seluxit.

I AVES-projektet testede projektpartnerne teknologien hos en produktionsvirksomhed i Hobro.

”Vi satte vores sensorer på forskellige dele af produktionen, fx ventilatorer og kompressorer. At de ikke slukkede, kostede dem 1.000 kroner for en nat. Deres standby-forbrug kunne også reduceres. Med de aktuelle energipriser må vi bare sige, at produktet er relevant på tværs af mange sektorer,” siger Daniel Lux.


Optimerer manuelle processer
Projektet involverede også Aalborg Universitet og energikonsulentvirksomheden Systemize ApS, der har arbejdet med industrielle energianalyser siden 1992.

”Jeg har lavet manuelle analyser i mange år. Den nye type software hjælper mig med at gøre processen markant hurtigere og lettere gennem automation. Jeg kan tilbyde mine kunder det samme som før – bare meget hurtigere og billigere. Og tid er jo penge,” siger Poul H. Nielsen, CEO i Systemize ApS.

Seluxit har p.t. 15 aktive kunder på ShowMe, der sælges som software as a service. Produktet kan både bruges til at visualisere virksomheders energiforbrug og til styring af strømforbrug, så det benyttes, når elprisen er billigst – blandt andet gennem integration til Energinets datahub.

”Energieffektive teknologier er et vigtigt udgangspunkt for vores vej mod en klimaneutral fremtid, og derfor er AVES-projektet et godt eksempel på, at det betaler sig at samarbejde om innovation. De medvirkede virksomheder har fået nye produkter på hylderne – samtidig med at de gør en positiv forskel for industriens klimaaftryk, når der spares på energien,” siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

Om AVES-projektet
AVES-projektet løb fra 2019 til 2021. Projektet blev finansieret af Energy Cluster Denmarks støtteprogram Energi Teknologi Innovation (ETI), som tilbød et 3-årigt støtteprogram, hvor små og mellemstore virksomheder sammen kunne udvikle elektroniske innovative produkter med fokus på energi-optimering. ETI-projektet var støttet af Regionalfonden.

Emner

Kategorier

Regions


Sammen gør vi Danmark til grøn førernation for innovative og globale energiløsninger.

Kontakt

Jonas Nørholm Larsen

Jonas Nørholm Larsen

Communication Manager Kommunikation +45 2122 4304

Energy Cluster Denmark

Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation for den samlede energisektor. Vi bidrager til, at danske virksomheder udvikler ny innovation og teknologiske energiløsninger, som verden efterspørger.

Energy Cluster Denmark
Niels Jernes Vej 14
9220 Aalborg Øst
Danmark