Pressemeddelelse -

VIRKSOMHEDERNES SVAGE LED(ERE)

ENNOVA| GLOBAL EMPLOYEE AND LEADERSHIP INDEX | APRIL 2016| LEDELSE

Der bliver talt og skrevet meget om ledelse. Til gengæld bliver der ikke gjort nok ved det. Hver tredje danske leder bruger, efter eget udsagn, ikke tilstrækkeligt tid på ledelse. Og det går ud over motivationen og kvaliteten af ledelsesarbejdet.

De danske ledere har det generelt godt. De har høj arbejdsglæde, et spændende job og gode arbejdsforhold. Men det er langt fra kun ledelsesopgaven, der fylder deres dag op. Rigtig mange har også driftsopgaver, der skal løses ved siden af – og det stjæler den tid, der ellers skulle være brugt på ledelse. I hvert fald siger hver tredje danske leder selv, at de ikke bruger tilstrækkeligt tid på netop ledelse. Og det får konsekvenser for lederens motivation og kvaliteten af ledelsesarbejdet.

I årets GELx-undersøgelse er der set nærmere på den personaleledelse, der praktiseres af førstelinje lederne. Fra ledernes side er der to helt afgørende kritikpunkter i forhold til det at skulle udføre deres ledelsesopgaver:

1) Virksomhedens processer og værktøjer

2) Deres egen chef

Processer og værktøjer kan være med til at besværliggøre ledernes arbejde og hindre dem i at arbejde effektivt. Men langt mere kritisk er det, at lederne oplever, at deres egen chef ikke bruger tid nok på ledelse. Derimod oplever de, at deres egen chef haster af sted og ikke kan afse tid til at tale med lederne om deres opgaver og udfordringer. Det er med til at tegne et billede af, at ledelsesopgaver ikke er vigtige.

De danske ledere har altså masser af udfordringer i deres job. De har svært ved at finde hoved og hale i de mange forandringer, der hele tiden sker. De har svært ved at håndtere konflikter i egen afdeling og mellem andre afdelinger. Og de oplever det som en stor udfordring at levere til tiden, at kvaliteten er i top, og at alle trives og har det godt på arbejdspladsen.

Det er kritisk, at virksomhedernes måske vigtigste aktiv, ledelse, kører ude af takt på denne måde. For ledelse er det, der binder virksomheden sammen. Og en virksomhed er ikke stærkere end sine svageste led(ere).

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • ledelse

Om Global Employee and Leadership Index:

  • Global Employee and Leadership Index er gennemført af Ennova siden år 2000 og tager hvert år temperaturen på medarbejderes arbejdsglæde, engagement og oplevelse af ledelse.
  • Undersøgelsen bygger på 38.000 svar indsamlet i 39 lande verden over.
  • Resultaterne præsenteres på konferencer i Danmark, Norge og Sverige.
  • I Danmark afholdes konferencerne i samarbejde med Dansk Industri den 10. og 11. Maj i henholdsvis København og Middelfart.

Kontakt

  • Ledernes udfordringer
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • Virksomhedens svage led(ere) - tal
    Virksomhedens svage led(ere) - tal
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .pdf

Relateret materiale

  • VI HAR BRUG FOR FREMTIDENS LEDERSKAB NU

    Et af de mest almindelige spørgsmål, jeg får, er, hvad vi skal gøre for at forbedre og udvikle vores lederskab? At det er et spørgsmål, jeg så ofte hører, må skyldes, at vi ikke håndterer lederskab ordentligt. Vi ved alle, at ledelse påvirker andre mennesker. Derfor er det en gåde, at vi tillader at lederskabskompetencer ikke udvikles og forbedres.