Gå til indhold
Erhvervsskolerne melder om stor travlhed med efteruddannelse af mekanikere indenfor el- og hybridbiler. Værkstedskæden Euromaster er en af de kæder, der er langt med at efteruddanne sine mekanikere i håndtering af el- og hybridbiler.
Erhvervsskolerne melder om stor travlhed med efteruddannelse af mekanikere indenfor el- og hybridbiler. Værkstedskæden Euromaster er en af de kæder, der er langt med at efteruddanne sine mekanikere i håndtering af el- og hybridbiler.

Pressemeddelelse -

Elbiler skaber kapløb om efteruddannelse blandt værksteder

Det stærkt stigende antal af elbiler har skabt et rekordstort behov for efteruddannelse blandt mekanikere landet over. Værkstedskæden Euromaster investerer stort på området.

En rundringning til landets fire største skoler indenfor efteruddannelse af mekanikere i el- og hybridbiler viser, at de elektrificerede biler har sat gang i en bølge af efteruddannelse blandt landets personvognsmekanikere.

– Der er helt klart tale om en trend, der kører på fuld skrue. Efterspørgslen fra befolkningen har gjort, at der er langt flere elbiler på vejene end før, og det gør at især frie værksteder gerne vil være klar til fremtidens biler, lyder det fra Jan Geertsma, der underviser på AutoVidencenter Fyn, Syddansk Erhvervsskole, hvor de i løbet af de sidste 12 år har efteruddannet omkring 500 mekanikere i elbiler.

Lignende meldinger om høj efteruddannelsesaktivitet indenfor elbiler lyder fra Mercantec i Viborg. EUC Nord i Frederikshavn og TEC i Hvidovre.

– Det er uden sammenligning den mest intense efteruddannelsesbølge inden for vores fag i 15 år, tilføjer Jan Geertsma.

Blandt de første på markedet

Ifølge Danmarks Statistik solgte de danske bilforhandlere i 2021 mere end dobbelt så mange eldrevne biler end året før. Tallet er strøget i vejret fra 31.900 til 66.600, hvilket svarer til en stigning på 108 procent. Værkstedskæden Euromaster er en af de kæder, der er længst med at efteruddanne deres mekanikere i håndtering af el- og hybridbiler. Indtil videre har 32 af Euromasters medarbejdere været igennem uddannelsesforløbet, og snart følger 14 mere.

– Uddannelsen i EV-cars er et fagområde, som mange af vores egne medarbejdere i vores løbende kompetenceafklaring har udtrykt et ønske om at arbejde med. Det flugter rigtigt godt med, at vi som krav har, at der skal være minimum én medarbejder på hvert autoværksted, som har været gennem forløbet, der fungerer som centrets elbilsambassadør og go-to-guy for det øvrige personale, siger Christina Bentzen HR-chef i Euromaster.

Efteruddannelsen foregår på Syddansk erhvervsskole og er designet specifikt til Euromasters mekanikere, så kursisterne bliver undervist i netop de kvalikationer, som efterspørges i håndteringen af el-og hybridbiler.

Mekanikerne bliver grundigt uddannet i alt fra service til varmepumper og klimaanlægget i elbilerne. Derudover er det også utrolig vigtigt, at mekanikerne uddannes i det sikkerhedsmæssige aspekt ved håndteringen af eldrevne biler. Der er mange højspændingsledninger og strømforsyninger i en elbil, som skal håndteres korrekt, siger Jan Geertsma fra Syddansk erhvervsskole.

Tiltrækker de bedste mekanikere

Udover at kunne appellere til elbilsejere med god service og høj sikkerhed investerer Euromaster også i efteruddannelsen af deres mekanikere af en anden årsag.

Det er vigtigt for Euromaster at investere i personalet. Vi ønsker at tiltrække de bedste mekanikere og med den lave arbejdsløshed på markedet, er det en hård kamp. Efteruddannelse er i høj grad efterspurgt blandt mekanikerne i branchen. Derudover har uddannelsen ikke kun et lærerigt formål. Der er også et socialt aspekt, da vores teknikere igennem forløbet danner netværk på kryds og tværs af vores afdelinger i hele landet, siger Christina Bentzen.

Det er ikke noget nyt, at Euromaster investerer i personalet og deres trivsel. Senest har samtlige centerledere, sælgere og teamledere været på skræddersyede kurser, som en del af en 4-årig lederuddannelse.

Related links

Emner

Kategorier


Euromaster er ejet af Michelin og er europæisk markedsleder inden for dæk- og dækserviceløsninger til alle typer af køretøjer. Euromaster har afdelinger i 17 lande i Europa med 35 centre i Danmark fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland. www.euromaster.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum